Sekundær litteratur til "kvinden og aben"

Der er et ret stort afsnit om Peter Høeg, hvor der også står en del om kvinden og aben, i Litteraturens veje.

Kvinden og aben

”Når et vildt dyr undslipper fangenskab, flakker det enten panikslagent rundt, eller det prøver at skjule sig i en krog. Et dyr kan ikke justere til pludselig frihed..”

Peter Høeg har med denne roman, Kvinden og aben, vist hvor anarkistisk vores samfund er blevet. Han siger, indirekte at mennesket skal udvise en større global ansvarlighed over for Guds natur og alle dens skabninger.
Modsætninger mødes tit i denne historie om ”profeten” Erasmus og den smukke Madelene.
Romanens poler er kærlighed versus angst, og magt versus afmagt. Udover aben Erasmus, findes der en anden ligeså mystisk person i romanen.
Adam hedder han. Ligesom det første menneske på jorden. Og Adam Burdens historie er ligesom den med Adam og Eva. Adam Burden kan heller ikke respektere Guds love.
Gud sagde til Eva: ”Spis ikke æblet!”. Hun gjorde det. Nogle mennesker siger, at det kun er Evas skyld, at de røg ud af Paradis, men det er ligeså meget Adams. Det var ham, der havde lyst til en kvinde. Hvis man læser mellem linierne i alt det Gud sagde, ville man finde ud af, at han mener, at vi mennesker skal respektere hans univers og alle hans skabninger. Dette gør Adam Burden ikke. Han bryder alle etiske, humanistiske og sidst men ikke mindst Guds love.

Adam er i modsætning til Madelene, født til penge. Han kommer fra en gammel aristokratisk familie (700 år gammel, ifølge bogen), og han har glemt alt om hvordan værdier opbygges.
Hans familie har været i både Østafrika og Indien. Han stammer fra en koloniserede familie.
Adam er direktør for Inst. Of Animal Behavioured Research (s.48 ø). Han er meget ambitiøs, for han siger: ” Det er verdens ældste zoologiske have, den har engang været verdens bedste, den kan blive det igen..”. Det er Adams mål i livet, at gøre London Zoo til verdens bedste zoo. Dette kan han ikke gøre uden at bruge beskidte tricks. Adam har kurerere, der smugler truede dyrearter til hans have. Det er meget ulovligt, og straffes hårdt i et land som England, der har et skrøbeligt økosystem. Et tydeligt tegn på hans skrupelløshed er, at han vil bryde Washington Konvektionen. Han vil udøve hjerneforskning på et levende væsen. Aben Erasmus er hans offer. Adam har altid stået i sin forfædres skygger. De var store succesrige kolonister. Han er træt af det, og derfor har han en utrolig stor hunger efter succes, prestige og status. Han vil skabe et navn for sig selv. Det formår han, hvis forskningen med Erasmus forløber rigtigt. Hvis den gør det, vil videnskabsmænd og zoologer verden over prisgive ham. Han vil blive meget berømt og udødeliggjort, ligesom hans forfædre. Som andre personer i vor tids historie lider Adam af almagtfantasier. Hitler havde det, Napoleon havde det, og nu har Adam Burden det. Han tror, at viljen bestemmer over kunnen, at alt er muligt, hvis bare man vil/gider. Ligesom når børn er omkring de 5-6 år, og de siger, at de vil være politibetjente, brandmænd eller fodboldspillere. Det er godt, at man har vilje, men jo ældre man bliver, desto klogere og erfaren bliver man, og man indser, at alt ikke er muligt. Adam er derimod ikke erfaren, og har måske ikke en stærk mentalitet. Han er klog, men han burde havde lært af andre menneskers fejl.
Stædighed, er et godt ord til at beskrive Adam. Han vil ikke give op, selvom når Erasmus er stukket af med hans kone, starter han en efterlysning. Dvs. at han ikke vil tøve med at ofre Madelene (som kun er en prydgenstand), hvis det kan sikre ham anerkendelse, som en stor forsker.
Hvis jeg skulle karakterisere Adam med et dyr, ville han være en løve (s.40 linie 11-19), for han er selvsikker, sejere end andre mænd, viljefast og har en vis kontrol over andre mennesker, ligesom løven har over andre dyr.
Adam Burden symboliserer den vestlige civilisations materialisme, korruption og udnyttelse af lavtstående skabninger. Hans ukontrollerede forsøg på anerkendelse mislykkedes, og han indser sine fejltagelser. Han bliver reinkarneret. ”Jeg vil gerne…ønske held og lykke…” (s.223 n). Han er ikke længere ond.


(Uddrag fra en anmeldelse af Lisbeth Askjær, mag.art.)
Romanen er flot iscenesat. Sproget er gennemarbejdet til mindste detalje, der er action, og læserne føres igennem historien som ledt af en artistisk teatermester. Og så er romanen tillige humoristisk. Som i andre af Peter Høegs romaner leveres der en strøm af facts, og stilen er hele vejen igennem præcis og nøgtern. Men den hyppige anvendelse af fagspecifikke udtryk, fremmedord, en telegramagtig stil samt bestræbelsen fra forfatterens side på at skabe spænding ved ikke at lade læserne vide for meget kan hindre romanens budskab i at trænge klart igennem. Forfatteren har for meget karakter af fagspecialist, for lidt af "livskunstner". Det skal forstås på den måde, at det meget bevidste islæt i romanen ikke levner den kunstneriske inspiration nogen mulighed for at bryde igennem. Forfatteren bør bestræbe sig på at afkaste sit eget sprogs masker for at kunne nå ind til kunstens klare og rene flamme: inspirationen. Den vil han kunne nå, såfremt han i sin kunst i højere grad lader sig styre af ubevidste eller transcendente kræfter og i mindre grad af bevidste ideer eller tendenser til bevidst konstruktion.
Jeg er næsten fuldstændig enig med Lisbeth Askjær. Peter Høeg har helt sikkert lave en dybtgående research, om f.eks. London, byens kultur og om lægekundskaben. Det virker
som om, at Peter Høeg kan sit kram. Hans skriveteknik og sprog er meget moderne.
Det giver en god indlevelse, når man kender de forskellige locations, (f.eks. Hyde Park, eller Regent’s Park) som han nævner. Bogen mister aldrig sin spænding. Den begynder spændende med in media res ”En abe nærmede sig London..” og den slutter ligeså spændende ”Det har jeg aldrig helt forstået, men måske er det en tredjedel gud, en tredjedel dyr, og en tredjedel menneske”. Som Lisbeth Askjær siger det, er Peter Høeg en ”livskunster”. Han er meget erfaren i forhold til sin hovedperson Adam Burden. Han har været rundt omkring, og han har set ting som Adam aldrig vidste. Jeg er ikke enig med Askjær i det sidste hun har skrevet (det der er påpeget). Jeg synes godt om Peter Høegs mystiske sprog, og alle de skjulte moralske dilemmaer. Han lader os læsere lave vores egen personlige fortolkning med en smule indflydelse af ham selv.