Fysik
parallakse-fejl i video?
Hej, i går stillede jeg et spørgsmål omkring parallakse-fejl i et fysikforsøg - det lød:
"Vi har ladet et forsøg, hvor vi optager kageforme i frit fald med et kamera. Formålet er at bestemme den hastighed de endeligt opnår, når luftmodstanden og tyngdekraften på dem er lige store. Man kan opstille en differentialligning for situationen og løse den. Løsningen bliver en funktion, som er tanh(til nogle konstanter, bl.a. den endelige, konstante hastighed).
Vha. denne funktion har vi så estimeret den endelige hastighed ved regression af vores data. Det lyder selvfølgelig underligt, da vi blot har optaget en video, men det har vi gjort ved at indlægge videoen i et program og indlægge et koordinatsystem. I videoen har vi placeret en lineal, således at koordinatsystem er repræsentativt for virkeligheden. Linealen blev overført til programmet ved at opmåle afstanden på videoen og angive længden - vi opmålede altså bare længden af linealen. Vi har dernæst angivet kageformens placering frame for frame og på den måde fået et datasæt over dens nedadrettede hastighed som funktion af tiden, dvs. vores teoretiske løsning til diff. ligningen, hvoraf vu kunne bestemmes.
En underlig konsekvens af forsøget var imidlertid, at dataene for de første målinger ikke fulgte den klassiske hyperbolske form for tanh men i stedet fladede ud det første stykke for derefter at dykke som i et frit fald. Min fysiklærer var også selv overrasket over dette, men i dag forklarede han det ved, at der var en parallakse-fejl, og at målingerne kunne korrigeres med pythagoras så vidt jeg kan huske.
Men jeg er lidt forvirret over, hvordan denne parallakse fejl opstår (jeg er nok ikke så godt inde i begrebet). Er det fordi kameraet fungerer ligesom et øje og derfor vurdere afstanden vinkelret fra linsen som tættere på end den afstand længere oppe, hvorfra vi slap kageformen. Og i alle fald, hvordan kan jeg korrigere for den? Håber nogen har tålmodighed til at læse beskeden, kan forstå og give et rimeligt svar."
Jeg fik så det svar, at parallakse-fejlen lå i, at alle fysiske længder i videoen svarede til det samme. Men hvad menes der præcist med dette? Er det fordi de længder som ligger vinkelret udfra linsen er større end dem i toppen og bunden af linealen? Men ville kageformen i så fald så ikke bevæge sig hurtigere i toppen og bunden end midten. Og ville fejlen i alle tilfælde ikke udlignes af, at også kageformen bliver større?
Og endnu mere vigtigt: Hvordan kan man korrigere for problemet? Det er vel noget trekantsberegning, der inddrager længden mellem kameralinsen og linealen men præcis hvordan kan jeg ikke se,
Kan nogen hjælpe mig?
Skriv et svar til: parallakse-fejl i video?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
