hjælp til spørgsmål om offentlig sektor og iinflation, bnp

Det er en smule nemmere at hjælpe, hvis du oplyser, hvad grækerne har offentliggjort af tiltag, de vil implementere. :-)

der står ikk andet i opgaven :)

men jeg har brugt stram finanspolitik.. hvor jeg har anvendt okuns lov og phillips kurven..

- er det ikk rigtigt nok? :)

Det er da glimrende. Men der er jo meget, du kan tage med alt efter, hvilke stabilitetspakker de vælger at sætte i gang.

 Umiddelbart ville jeg bruge IS/LM diagram, AS/AD-diagram og et W/P,U-diagram. Det burde være tilstrækkeligt til at kunne dække din problem stilling!

kan godt være jeg spørger dumt, men i min bog står der om IS/LM modellen om både åben og lukket økonomi.. hvordan ved jeg hvilken en af dem jeg skal bruge?

Hvis jeg skulle skrive noget kort om den model..hva vil du så foreslå jeg skriver? for forstår den simpelthen ikke! :(

fatter ikke hvordan jeg skal bruge den i den her opgave..

Du skal naturligvis kigge på IS-LM modellen for en åben økonomi, hvis du vil beskrive Grækenlands situation. Hvad du skal skrive om modellen afhænger så af, hvad du ønsker at sætte fokus på.

Du kunne eksempelvis se på, hvordan renten + en risikopræmie (som for Grækenlands vedkommende gerne skal nedbringes) influerer på den græske økonomi.

Du kunne se på, hvordan de græske besparelser i den offentlige sektor (kontraktiv finanspolitik) indvirker på den samlede indkomst (BNP) i samfundet.

I begge tilfælde bør du komme ind på udenrigshandel og dermed betalingsbalancen.

- kan stadig ikk finde ud af IS/LM modellen, forstår ikke helt hvordan man bruger den :s

prøvede på at finde ud af hvordan de græske besparelser i den offentlige sektor påvirkede BNP'en, men fatter simpelthen ikke hvordan man anvender den model der

Nu ved jeg ikke, hvor dybdegående din model er omkring IS-LM modellen, men du har jo basalt set to markedet: Et varemarked og et pengemarked. Det er også indbefattet i navnet på modellen, idet bogstaverne jo står for Investment, Saving, Liquidity and Money.

Men spørgsmålet er, hvor meget du får ud af, at jeg forklarer dig, hvordan den hænger sammen, hvis du aldrig har haft om den? Det er en langhåret affære..

Vi har haft lidt om den, jeg  har bare aldrig rigtig fattet den... kan du ikk måske kort forklare bare hvordan jeg anvender den til at finde ud af hvordan besparelserne påvirker BNPen?

Hej

Vi har haft samme opgave til en prøveeksamen på IBA i Kolding

Du får lige mit svar som en hjælp. Jeg fik da karakteren 10 for denne besvarelse. Hvis jeg havde brugt IS-LM modellen var karakteren blevet højere.

Hilsen

Ole Jeppesen

Du benytter rent faktisk en del af IS-LM modellen, idet du fremdrager det keynesianske kryds. Når det så er sagt, er det ikke ret dybdegående. Du forklarer overhovedet ikke intuitionen i, hvorfor de forskellige variable stiger og falder - desuden kan antallet af fagbegreber indenfor økonomi tælles på én hånd, ihvertfald hvis vi taler om den jargon, der er specifik for økonomer og ikke den som hele offentligheden også er involveret. Alt i alt minder det meget godt om, hvad en journalist kunne have sagt på TV2 NEWS. 

En hurtig gennemgang af IS-LM modellen for en åben økonomi (ofte kaldet Mundell-Fleming modellen):

IS-kurven:

Varemarkedet:

Hvis vi ser på det keynesianske kryds, som #11 havde med i sin opgave, vil en besparelse på de offentlige budgetter resultere i, at den effektive efterspørgsel i samfundet mindskes. Da virksomhederne havde planlagt og kalkuleret med en større efterspørgsel efter deres varer vil de opleve, at deres lagre gradvist fyldes op. Dette vil de imødegå ved at nedsætte produktionen. Da lønningerne på kort sigt er stive eller træge (prisstivheder), vil den mindskede produktion give sig til udslag i virksomhedens efterspørgsel efter arbejdskraft. Da der vælger at ansætte færre eller i givet fald fyre arbejdere, mindskes det private forbrug, idet den disponible indkomst i samfundet er lavere en planlagt. Dette mindsker selvfølgelig igen den effektive efterspørgsel, virksomhedernes lagre er igen for store, hvorfor de igen fyrer arbejdere. Denne effekt (multiplikator) fortsætter da, indtil økonomien indfinder sig i sin nye ligevægt (som det også kan ses i et diagram. Multiplikatoreffekten kan indtegnes ved trappeiteration).

Pengemarkedet:

Da den samlede indkomst i samfundet nu er lavere, vil efterspørgslen efter penge også være mindsket, idet de forbrugende agenter nu ønsker at indgå i færre transaktioner. De vil i stedet spare pengene op og altså investere disse i alle mulige former for rentebærende aktiver (aktier, obligationer, almindligt indlån, pension etc). Kursen på de rentebærende aktiver vil derfor stige, og renten vil søge at falde. Imidlertid vil abitrage fra udenlanske investorer hurtigt få renten op på dens ligevægtspunkt i forhold til verdensøkonomien (og den medregnede risikopræmie, der for Grækenland er høj). I stedet må valutakursen tilpasse sig, hvilket den gør, fordi pengestrømmen ind i landet er stor som følge af manglende på udenlandske investeringer. Valutakursen vil derfor depreciere (dvs falde i værdi) og forbedre konkurrenceevnen og dermed nettoeksporten (samt nettofordringserhvervelsen og betalingsbalancen men det er praktisk talt det samme). Her er et problem, for euroen vil naturligvis ikke blot falde væsentligt i værdi som følge af Grækenlands øgede opsparing, idet økonomien er for lille relativt. Om muligt vil jeg tro, at dette blot vil blive oversat i en lavere rente qua en lavere risikopræmie.

Du må selv kunne se lidt på LM-kurven, den har ikke en ret svær intuition, da den jo som sådan blot er lodret, når økonomien er åben. IS-kurven er traditionelt den, der volder de største problemer, men det skulle være gennemgået rimeligt i dybden nu.