Fysik

Hjææææææææææææææææælp!

01. december 2010 af Anna2200 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej. Jeg har et spørgsmål til den fysiske del af mit AT. (Ellehammer og Flyvning)

En wire er forbundet mellem en 12 m høj pæl og et fly. Radius er 30m. Flyets vægt er 170kg og ellehammers vægt er 75 kg. Jeg vil gerne finde ud af, hvor stor en indflydelse wire'en havde på flyets opdrift. Med tal, ikke bare princippet.

Jeg ved ikke tiden T: så jeg bruger formlen g=(4*pi^2)/(T^2)*h=4*pi^2/T^2*12m= T= 6,95 s.

Nu da jeg ved tiden, kan jeg bruge formlen får centripetalkrafrten, som er: m*(v^2/r).

Først beregner jeg vinkelhastigheden:
2*pi/T= 2*pi/6,95s=0,90 s^-1

nu kan jeg beregne farten: 2*pi*r/T= 2*pi*30m/6,95s=27,12 m/s

Accelerationen: v^2/r= 27,12/30=24,52 m/s^2

Nu kan jeg så beregne centripetal kraften: m*(v^2/r)= (170+75)*(27,12/30)= 6129,87 N

Har jeg nu beregnet rigtigt. Hjælp mig please! og hvad kan dette tal betyde?


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. december 2010 af TorbenA (Slettet)

Din beregning af T er forkert. g skal være centripetalaccelerationen og ikke tyngdeaccelerationen, og h skal være radius i cirkelbevægelsen (30 m) og ikke pælens højde. Det betyder, at du ikke kan beregne T ud fra dine antagelser.

Du skal kende både linens længde og radius i cirkelbevægelsen. Så kan du nemlig beregne centripetalaccelerationen ved hjælp af kræfternes parallelogram. Tegn en skitse af tyngdekraft, centripetalkraft og snorkraft fra linen.

Resten af dine formler er rigtige; men centripetalaccelerationen har du jo allerede beregnet.

Desuden gælder dine beregneinger for en sten, der svinges rundt i en snor i en vandret cirkel. Og så er "opdriften" jo lig med tyngdekraften. Hvis der også virker en opdrift fra luften på flyveren (og det gør der jo), kan flyveren flyve langsommere end stenen for at holde højden.

Hvis du skal finde denne opdift, skal du altså også kende omløbstiden T og ikke beregne den. Det er tid at begynde forfra.

1. Find tyngdekraften ud fra massen og tyngdeaccelerationen.

2. Find centripetalkraften ud fra massen, flyveradius og omløbstid.

3. Find ved hjælp af kraftparallelogrammet ovenfor, hvor stor en tyngdekraft punkt (2) svarer til.

Denne "tyngdekraft" er i vireligheden den virkelige tyngdekraft minus luftens opdrift.

4. Beregn opdriften som punkt (1) - punkt (3).

Jeg kan desværre ikke finde min lommeregner :-)


Svar #2
02. december 2010 af Anna2200 (Slettet)

men hvordan kan jeg beregne tiden t. jeg skal jo finde den før jeg kan komme igang med den. har du en formel til det.


Brugbart svar (0)

Svar #3
02. december 2010 af TorbenA (Slettet)

Du kan ikke beregne tiden. Du er nødt til at kende den i forvejen sammen med massen, flyveradius og snorlængden. Til gengæld er pælens højde uden betydning.

Det ser ud til, at du har hentet oplysningerne fra en bog om Ellehammer, og der mangler nogle oplysninger. Hvis du ikke kan finde de rigtige værdier, kan du måske lave et tænkt eksempel, hvor du selv opfinder nogle værdier.

Brug metoden 1 - 4 ovenfor.


Svar #4
04. december 2010 af Anna2200 (Slettet)

altså du vil have mig til at gøre.

1. 9.82*245=2405,9

2. 6129,87 N

3. 2405,9-6129,87=-3723,97

4. kan jeg ikke finde du af.

Tallende var et eksempeæ. men ser det rigtigt ud. hvad kan jeg så tolke ud fra tallet.


Brugbart svar (0)

Svar #5
04. december 2010 af TorbenA (Slettet)

1. Ft = g*m = 9,82 m/s2*245 kg = 2405 N er rigtigt, hvis du husker enhederne.

Jeg kan ikke gennemskue resten af dine resultater. Hvilke værdier har du valgt for flyveradius, og omløbstid? Snorlængden er nok 60 m, og massen er jo 245 kg. Du må dokumentere hvert af dine resultater ud fra mønstret:

Først: Kendte (valgte) værdier, derefter:

Størrelse = formel = indsæt tal og enheder = resultat med enhed

ellers kan man ikke følge med. Sådan gjorde jeg i første linie. Skriv gerne kommentarer også.

Resultatet fra (3) skal være mindre end resultatet fra (1), ellers har du valgt en for lille omløbstid.

Hvis du selv har gættet på flyveradius og omløbstid (fordi de ikke stod i den artikel, du har læst), må du skrive i opgaven, at det er et konstrueret eksempel, der viser en fremgangsmåde.

3. er forkert. Du skal tegne centripetalkraften, snorkraften og "tyngdekraften" som vektorer og bruge trigonometri.

Det kan godt være, du har stillet dig selv en opgave, der er for svær for B niveau.


Skriv et svar til: Hjææææææææææææææææælp!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.