Andre fag

Hvor ligger "problemet"?

19. juni 2003 af SP anonym (Slettet)
Nu er jeg ikke selv et såkaldt "eksamensmenneske," men her den sidste måned har jeg gået og tænkt på hvordan det kan være at der bliver slynget så mange tårnhøje karakterer ud til højre og venstre!? Er nutidens gymnasieelever blevet klogere? (Det tror jeg næppe) eller er standarden simpelthen bare blevet dårligere. Det er meget mærkeligt, hvor hvis man sammenligner med forældregenerationen, blev der dengang sjældent uddelt 13-taller. I dag er det jo nærmest hverdagskost. Hermed siger jeg ikke at jeg ikke vil selv score et 13-tal, men det er vel ikke længere det samme når man ikke er "den eneste". Jeg ved det ikke, men synes det er ret spændende, måske lidt foruroligende!?

Brugbart svar (0)

Svar #1
19. juni 2003 af 404error (Slettet)

Enig, der er i høj grad gået inflation i karaktererne. Måske det er på tide med et nyt system...

Svar #2
19. juni 2003 af SP anonym (Slettet)

Jeg synes ikke det er helt rigtigt, der er mange i fx min klasse og mine parrallelt klasser der får 03 og 5 og 6 til eksamen, flere end der er oppe i den høje ende, mens dem der får 13 bare har brugt meget tid på forbedrelse og måske også lånt andre bøger end lige sine egne, det kunne man ikke før i tiden..

Svar #3
19. juni 2003 af SP anonym (Slettet)

Det er altså også meget forskel på karaktergivningen rundt omkring i Danmark.
Det er klart at der er en sammenhæng mellem de karakterer ens forældre fik og de karakterer man selv får. Forældrene med de høje snit får (selvfølgelig) en god uddannelse og kommer derfor også til at tjene mange penge. Så flytter de til de såkaldte rige steder hvor der bor mange andre kloge forældre og deres børn....

Derfor kan der i de områder godt bare være mange kloge mennesker som derfor også bare får højere karakterer....Mens der i de lidt lavere stillede områder ikke er ligeså mange kloge mennesker og derfor ikke ligeså mange høje karakterer

Men jeg indrømmer da også at der er gået lidt inflation i karakterene

Svar #4
19. juni 2003 af SP anonym (Slettet)

Ok, fik nok ikke pointeret højt nok at jeg generaliserede MEGET her, men jeg tror da at min teori er rigtig nok...

Brugbart svar (0)

Svar #5
19. juni 2003 af MarieBS (Slettet)

Her i Varde er det altså ikke ligefrem tit der bliver givet en trettener! I år er der én fra min klasse der har fået 03 og adskillige der har fået 5, men jeg har ikke hørt om en eneste på skolen der har fået 13. Tror I ikke bare det er fordi dem som scorer topkarakterene er lidt vildere med at fortælle om det, end dem der går helt til bunds?

Svar #6
19. juni 2003 af SP anonym (Slettet)

Nu går jeg på Gl Hellerup og der flyder det altså med 11-taller...og har i hvertfald hørt om en der har fået 13, men der er sikkert maaaange flere

Brugbart svar (0)

Svar #7
19. juni 2003 af Kaare (Slettet)

Gennemsnittet på gymnasiet ligger lidt over 8 men jeg tror faktisk i høj grad at det liver opvejet hvis vi også medregner de vist generelt lidt lavere karakterer på f.eks. HF. Egentlig ville det nu heller ikke undre mig hvis karaktererne generelt steg for vi må antage at underviserne og undervisningsmaterialet i et vist omfang bliver bedre med tiden og eftersom et 8-tal netop ikke er defineret ved at det skal være gennemsnittet men derimod ved at det skal svare til en bestemt præstation vil karaktererne jo nok også stige. Selvom jeg nu faktisk tror at nogle lærere generelt til en vis grad sigter efter et gennemsnit tæt på 8.

Brugbart svar (0)

Svar #8
20. juni 2003 af MortenO (Slettet)

Jeg er enig med Kaare. Men mon ikke det spiller ind, at vores gennereation er blevet "opdraget" til at være ekstrem individuel, og har derved bedre forudsætninger for at sælge sig selv, hvilket virkelig gør en forskel til en eksamen.

Skriv et svar til: Hvor ligger "problemet"?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.