Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

Diskussionsspørgsmål i forbindelse med EnA/ MeB

13. december 2010 af simonlind (Slettet)

Hej,

Jeg er som de fleste andre 3.g'ere igang med at skrive SRP og det går, som det nu engang måtte gå (altså af helvedes til i mit tilfælde). Jeg har ærligt, været lidt sløv i betrækket i forhold til emnevalg i starten af forløbet og står nu med, hvad jeg måtte synes at være det dummeste diskussionsspørgsmål nogensinde:

"Endelig ønskes en diskussion af motivet for at udgive og læse biografier om idoler." 

Mit emne har for så vidt ingen som helst relevans for dette spørgsmål, da jeg skriver om bandet Joy Division i forbindelse med en komparativ analyse af filmen "Control" og biografien "Touching from a distance" som i og for sig er et fantastisk emne, da jeg elsker både filmen og bogen.

Derfor ville jeg spørge om der er nogle gode idéer til, hvordan jeg kan svare på mit diskussionsspørgsmål uden, at alt hvad jeg skriver bare er "varm luft". Jeg har prøvet at brainstorme på det, men papiret forbliver blankt. Jeg er er ærlig talt ret fortvivlet!

Den lidt forvirrede, frustrede, irriterede 3.g'er.


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. december 2010 af Svabi (Slettet)

Hej hej .

Først, mega svedigt emnevalg! Control er en af mine yndlingsfilm (når Ian ikke whiner for meget :) ).

Jeg kan godt se, hvordan problemstillingen kan ligge et stykke vej fra den yderligere opgave, idét "motivet" bag udgivelsen som regel ligger i penge eller er for at give læseren indsigt i idolets liv. Udmiddelbart har jeg svært ved at se, hvordan dette skulle hænge sammen uden inddragelse af nyt materiale. Har I vejledningscaféer på jeres gymnasium? I din situation ville jeg tage derned og spørge en vejleder, eller evt. kontakte ham/hende via. intranettet.

Jeg ved godt, det ikke var nogen hjælp, men det er bare hvad jeg ville gøre. :)

Held og lykke med at finde ud af det!


Svar #2
15. december 2010 af simonlind (Slettet)

Jeg har haft kontakt med min vejleder i dag og han svarede, at det var et oplæg til "en lang og kompleks debat om de normer, vi baserer vores samfund på." Ikke lige det svar jeg håbede på, da jeg egentlig synes det er et ret tamt udgangspunkt at have for en diskussion i et studieretningsprojekt. Ville gerne have nogle kilder, som jeg kunne arbejde ud fra og som kunne danne belæg for mine påstande.

Oh well, jeg må se om jeg kan få kringlet noget sammen. Det er trods alt min egen skyld, at jeg i arbejdsprocessen før skrivedagene ikke fik gjort det klart for mine vejledere, hvad jeg kunne tænke mig at arbejde med i mit diskussionsafsnit.


Skriv et svar til: Diskussionsspørgsmål i forbindelse med EnA/ MeB

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.