Samfundsfag

Statistik på rational choice teori?!

20. december 2010 af edn (Slettet)

Er der nogen der ligger inde med et link e.lign. til en statistik, der viser, at folk vælger efter rational choice-teorien?! Kan slet ikke finde noget, men man må jo have lavet den teori på baggrund af et eller andet!


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. december 2010 af NikolajOlsen

Man kan jo godt lave en teori ud fra ens antagelser om mennesket. Jeg vil næsten sige, at man ikke kan lave statistik uden at have teori. Afhængigt af ens videnskabsteoretiske antagelser, så kan man endda argumentere for, at det ikke er muligt at finde ud af, om folk handler ud fra rational choice, ved brug af kvantitative metoder som statistik.

Når det handler om, hvem man stemmer på, så er det jo noget, man må spørge folk om. Og jeg tror det er de færreste, der svarer, at de stemmer ud fra, hvad der gavner dem selv mest.

Hvis du skal finde baggrunden for rational choice skal du nok nærmere søge i (politisk) filosofi, specielt utilitarismen. Hvis du endelig vil søge i 'statistik', så prøv på surveybank.aau.dk


Brugbart svar (0)

Svar #2
20. december 2010 af mikaelvk (Slettet)

Hvis du er lidt kreativ vil jeg mene at du godt kan "lave" statistik for, at vælgerne har tilhørsforhold til de partier, der samtidig fører en politik der gavner den enkelte vælger mest mulig. Det kræver at du har et datasæt med den data der er nødvendig.

Hvis du har det, kunne et eksempel på statistik. der bakker op om rational choice, være offentligt ansatte, som stemmer på partier der støtter en stor offentlig sektor. Selvfølgelig er der en hel masse bias indlemmet i så simpel en kausalitet.

Kan se at du kan finde statistikken på det link der er postet ovenfor: www.surveybank.aau.dk

Ideelt set burde du downloade datasættet og behandle det med et program. Men tror også du kan gøre det direkte på hjemmesiden. Prøv fx at kig under valgundersøgelse 2005 og kryds de offentligt ansatte med partivalg. Jeg har ikke selv gjort det, men jeg vil tro at min påståede sammenhæng er at finde!
 


Brugbart svar (0)

Svar #3
23. december 2010 af Mads1980 (Slettet)

Jeg tror det vil gavne at få operationaliseret begrebet "rationel choice". Hvad vil det sige at "vælge efter rational choice"? og hvordan måler vi det validt

At stemme i overensstemmelse  med rationel choice: Vil det sige at man stemmer på det parti der er optimalt i forhold til ens præferencer? Eller vil det sige at man stemmer på det parti man mener vil vinde valget?

(der er ikke noget rationelt i at stemme på det parti der optimalt i forhold til ens præferencer, men som ikke har en kina mands chance for at få indflydelse. Det er direkte irrationelt i en rational choice optik.)

Paradoksalt er den mest rationelle handling en vælger kan fortager sig i en rational choice optik slet og ret at lade værd med at stemme overhovedet. Det rationelle menneske vil med fornuften indse at ens stemme ikke har nogen betydning for det endelige udfald af et valg. Det rationelle menneske vil derfor indse at tiden man bruger på valghandlingen er givet bedre ud ved anden aktivitet  - f.eks. arbejde.


Skriv et svar til: Statistik på rational choice teori?!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.