Er det realistisk?

Dine folkeskolekarakterer er fuldstændig ligegyldige i forhold til optagelsen på et universitet, om det så er Danmark eller England. Du skal på gymnasiet og også gerne opnå et samlet resultat, der gør, at du er iblandt de bedste her i landet. Så det ville være en god idé at fokusere på at klare dig godt igennem gymnasiet, før du begynder at stresse over, om det er muligt eller ej.

Tak Walras

Men skal man tage Ib eller et alm. gymnasium? Har hørt at det er sværere at få højere karaktere på Ib end på gymnasiet, men til gengæld får du jo også sproget og alle vendinger

Jeg er ikke sikker på, hvad IB er?

Jeg tror da at IB kunne være et interessant valg for dig. Du kommer ikke til at skulle tage noget om, hvis du bestemmer dig for at læse videre i Danmark i stedet. Det er jo den samme uddannelse, der udbydes. Den er bare på engelsk i stedet. I øvrigt så læser man en del udenlandske tekster på universitet i Danmark, så jeg tror det vil være en fordel uanset hvad.
 

Som #1 også påpeger, så har du god tid til at arbejde hen imod dine mål. Mens du går i gymnasiet kan du jo bruge tiden på at finde ud af, hvad du virkelig brænder for. Du har lidt tid til at tænke over det. Du kan jo tage over og besøge Oxford og snakke med studievejlederne der. Mon ikke du kan lokke dine forældre med, hvis du ikke selv har råd til at tage derover :) så kan du jo også undersøge, hvad det kræver at komme ind og hvor meget det koster, for det skal du jo lige være opmærksom på. Du kan sikkert få SU med og eventuelt søge udenlandsstipendium. Men alt det har du jo god tid til at finde ud af.
 

Hvis du læser jura i udlandet og vil tilbage til Danmark og arbejde, mener jeg i øvrigt ikke, at det er noget problem. Så længe at du har læst på et anerkendt universitet. Der er virksomheder som vægter gode sproglige kundskaber højt, så du har masser af muligheder. Bare sørg for et godt snit.
 

#4 Lige netop jura er faktisk et lidt uheldigt valg, hvis det ønskes at bruge uddannelsen i Danmark bagefter. Roman Garcia har skrevet lidt om det i følgende link.

 Kære Christine,

Under alle omstændigheder, er det fantastisk at du ser ud over landets grænser i din søgen efter uddannelse, og endnu mere positivt at du er så tidligt ude.

I søgen på svar på de samme spørgsmål som du har, startede jeg hjemmesiden www.Ivysen.dk som har til formål at informere unge danskere og studerende om mulighederne for at læse i udlandet.

Der er sjældent et rigtigt svar, men det er på baggrund af den side og interviews med personer der har opnået optagelse på Harvard, Yale, Cambridge mv, at jeg forsøger at svare.

Til dit første spørgsmål om IB, kan jeg kun sige at det vil være en god idé. Jeg har også ofte hørt at det skulle være lidt hårdere at tage en IB. Derimod, er det i IB-klasser ofte legitimt at være meget engageret i skolegangen, hvilket giver et ekstra løft, både fagligt og socialt for studerende der fra start er der for at lære noget. Det fungerer normalt sådan at man tager en PRE-IB i 1 år. Efter den, kan du læse en IB på ligestillede skoler i udlandet hvis du ikke kan vente med at komme ud før universitetstiden. Det eneste man bør huske er at man som IB studerende får rettet sine eksaminer af undervisere fra high ranking skoler rundt om på kloden. Så hvis dine IB-undervisere her i Danmark ikke er på niveau, og bare er en tilfældig fysiklærer der har sagt ja til at tale halvt engelsk i et par timer om ugen med din klasse, kan du ikke konkurrere med de udenlandske studerende. Det bør du undersøge.

Derudover, vil jeg anbefale dig at kigge på the United World Colleges (UWC). Det er en international gymnasieuddannelse som hvert år optager omkring 22 danskere der har færdiggjort 1.g (eller 1. IB/pre-IB). På disse gymnasier, er det meget normalt at folk gerne vil videre på topuniversiteter i udlandet, og disse topuniversiteter er også til stede på skolerne for at samle nye studerende. Se evt. Mads og Lucas fortælle om hvordan de gik fra Gymnasiet til hhv. Cambridge og London School of Economics hvor de er nu.

Til dit andet spørgsmål om hårdt arbejde, karakterer mv, er det alle ingredienser afgørende for optagelse på disse institutioner. Hvor de amerikanske universiteter går lidt mere op i at man har udvist potentiale til at blive en stor person, leder eller "civil servant" (eller sportsfigur), går de britiske universiteter mere op i dine faglige præstationer. Det siges at man skal have et gennemsnit på omkring 11 på gymnasiet i de fag man søger ind på på Oxbridge (Oxford og Cambridge) hvis de skal overveje dig. Altså, vil du læse matematik, skal du i hvert fald have topkarakterer i matematik. Der er dog sikkert undtagelser til dette, og det afhænger også meget af det interview du bliver kaldt over til. Men karakterer tæller i høj grad.

Til dit tredje spørgsmål om hvorvidt du kan bruge uddannelsen i Danmark, tror jeg generelt folk fejlagtigt tror at man ikke kan benytte en udenlandsk uddannelse i Danmark. Selvfølgelig kan man det. Selv i juraen, vil du med en Oxford Degree in Law aldrig kunne gå helt galt. Du vil f.eks. kunne undervise på danske universiteteter og rådgive virksomheder alt afhængigt af det område du specialiserer dig i på eks. Oxford. Skulle du vælge at interessere dig for international ret, er mulighederne mange (institut for menneskeret, udenrigsministeriet, universitetet, advokatfirmaer der arbejder med internationale virksomheder, investeringsbeskyttelse, voldgift m.m.)

Er målet at blive advokat i Danmark (altså føre sager ved danske domstole), bør du uddanne dig i Danmark.

Jeg tror at tankegangen med om IB er hårdere at score højt på end gymnasiet er den forkerte. Det handler ikke om at score højt, men at få den bedste og mest brugbare viden samt at blive så dygtig som du kan blive. Det er dem universiteterne vil have. I den sammenhæng, ville IB ikke være et dårligt valg.

Jeg håber at det besvarede nogle af dine spørgsmål. 

Held og lykke!

 Hey Christine,

Ligesom Jonas synes jeg det er helt vildt fedt du allerede nu overvejer at læse i udlandet! Du skal bestemt ikke lytte til dem der siger det er for tidligt du gør dig sådanne overvejelser, det kan man ikke gøre tidligt nok. Jeg læser selv i London, og kan sige det var den bedste beslutning i mit liv at tage herover, det er bare fedt.

Overordnet set er din karakterer selvfølgelig vigtige for Oxford og Cambridge, men husk at det ikke er nok - du skal vise du er en cool person som tør gøre ting andre kun drømmer om. Eksempler kunne være internationale internships, rejser, sætte en virksomhed eller studieorganisation op, arrangere nogle cool events (alt fra fester til konferencer - for eksempel kan du invitere nogle fede personer ind og holde oplæg på din skole) osv. Du kan også overveje om Global Young Leaders Conference er noget for dig - http://www.cylc.org/gylc/.

Mht IB/gymnasiet er det selvfølgelig en svær beslutning. Den store fordel ved IB er også, at du fra en ung alder møder nogle mennesker som, ligesom dig, er meget interesserede i at komme ud over landets grænser. Husk dog at der også findes internationale versioner af STX/HHX, som måske også kan være interessante for dig - kig for eksempel på IBB, som er Niels Brock's svar på en international HHX http://www.brock.dk/en/education-at-niels-brock/gymnasieuddannelser/det-internationale-gymnasium/ibb.html.

Udover det har jeg faktisk lavet en hjemmeside for gymnasieelever der vil læse i udlandet - tjek den ud på www.graenseoverskrideren.dk.

Jeg synes det er helt vildt cool du allerede nu overvejer at læse i udlandet. Har du flere spørgsmål, så send mig en email på [email protected].

Held og lykke!

Nicholas

#0

Nu vil jeg jo selvfølgelig ikke opfordre til at studere under evne. Men det er højere at opnå gode karakterer på en "dårligere" uddannelse.
Dermed ikke sagt at HF er dårlig; men det er altså muligt på f.eks. HF at opnå et væsentlig højere snit end på mange andre gymnasiale uddannelser. Og de få fag man ikke har på rigtigt niveau, kan altid læses op efterfølgende.
Så hvis du ved at de f.eks. på de universiteter du tænker at søge, er meget fokuserede på karakterer og du er i tvivl om du kan opnå dem på f.eks. IB, så ville det måske være en fordel at lade være.
På den anden side, så skal man tage den ungdomsuddannelse der er interessant for en; for hvis man ikke trives der - så bliver det svært at opnå gode resultater uanset hvad.

Hej Christine

1: IB er hårdt, men det åbner også for mange muligheder. Du kan fx vælge at gå på gymnasium i Norge i to år, hvis det er det, du har lyst til. Jeg tror dog, der er et krav om at du skal gå på 'gymnasiet' i Danmark i min. 1 år. Jeg kan ikke se, hvorfor der skulle være problemer med en IB uddannelse, den skulle gerne være lige så god som en almindelig STX. IB ser rigtigt godt ud på cv'et, og det er jo internationalt anerkendt.

2: Du kan på ingen måde regne med dine folkeskolekarakterer. Niveauet i gymnasiet ligger højt ift. folkeskolen, man skal som regel regne med at falde 1-2 karakterer når man starter. Det kan dog godt gøres godt igen, man skal bare arbejde mere for det end i folkeskolen. Så vidt jeg ved er det kun eliten, der kommer ind på de universiteter dog, men hvis det virkelig er din drøm, så kan du jo gå efter det.

3. Jura er nok en dårlig idé, eftersom England har andre love end Danmark. Du kan sådan set kun læse det, hvis du har tænkt dig at arbejde som jurist i England. Medicin og PPE er nok bedre at satse på, eftersom du jo ikke ved med sikkerhed, at du vil blive i England.