Fysik

Fysikrapport

29. december 2010 af Quidditch (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hvis man skal skrive en fysikrapport, hvor forsøgets formål er at bygge en generator der kan få en pære til at lyse så kraftigt som muligt, kan man så i rapportens teori også beskrive andre små forsøg såsom forsøget med jernspåner og et stykke papir, der illustrerer en magnets feltlinjer?


Brugbart svar (1)

Svar #1
29. december 2010 af mette48

Da en generator genererer induktionsstrøm vil forsøg med induktion lavet ved hjælp af en spole og en stangmagnet kunne inddrages.

På denne måde er det nok også nemmest at vise at strømmen afhænger af: magnetens styrke, hastigheden hvormed magnetfeltet ændres samt vindingsantal for spolen (husk her har modstanden i spolen også indflydelse)

Disse tre forsøg bør også vises med generatoren, hvis det er muligt.


Brugbart svar (1)

Svar #2
29. december 2010 af Chinchill (Slettet)

Teori afsnittet omhandler den matematiske og fysiske teori bag forsøget, hvis du vil skrive om lignende forsøg er det bedst at vente til perspektiveringen eller konklusionen hvor du kan skrive om andre måder at foretage forsøget på eller lignende forsøg.

Teoridelen er mere til formler og evt. vigtige sætninger (Ohm's love, Kepler...)


Svar #3
29. december 2010 af Quidditch (Slettet)

Jeg tror ikke jeg gjorde det helt klart med mit spørgsmål, men det jeg mente var om jeg kan indsætte andre små forsøg i min teori-del, så man lettere kan forstå mine hypoteser?

Men ellers tak, jeres svar hjalp alligevel.
 


Brugbart svar (1)

Svar #4
02. januar 2011 af mette48

Du kan begrunde din hypotese ved at beskrive mindre forsøg, som du har lavet tidligere.

Da forsøg med at lave induktionsstrøm med magnet og spole viste, at du fik stærkest strøm, hvis du brugte en spole med mange vindinger, vil du bruge en spole med mange vindinger til din generator.

Der er flere forsøg, du kan inddrage her


Skriv et svar til: Fysikrapport

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.