Matematik

Normalfordeling

17. februar 2011 af SvendMortensen (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle.

Opgave:
En normalfordelt stokastisk variabel X opfylder, at

P(X ≤ 2) = 0,3 og P(X ≤ 6) = 0,8.

Jeg skal bestemme middelværdien og spredningen for X.

Hordan gør jeg det?

PS. Det er en eksamensopgave uden hjælpemidler, så den er åbenbart ret triviel, men jeg kan slet ikke huske, hvordan man løser den slags opgaver.

På forhånd tak!


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. februar 2011 af Andersen11 (Slettet)

For en normalfordelt stokastisk variabel X med middelværdi μ og spredning σ gælder der

P(X ≤ x) = (1/2)(1 + erf((x-μ)/(σ√2)))

De to oplysninger giver derfor to ligninger til bestemmelse af μ og σ.


Svar #2
17. februar 2011 af SvendMortensen (Slettet)

Jeg er ikke helt med. Hvilke to ligninger er det?


Svar #3
17. februar 2011 af SvendMortensen (Slettet)

Altså jeg kan godt se, at jeg får

0,3 = 1/2 * (1 + erf((2-μ)/(σ√2)) og
0,8 = 1/2 * (1 + erf((6-μ)/(σ√2))

hvoraf

-0,4 = erf((μ-2)/(σ√2)) og
0,6 = erf((μ-6)/(σ√2))

men hvad gør jeg så? Betyder det bare, at

-0,4 = (μ-2)/(σ√2) og
0,6 = (μ-6)/(σ√2)

eller hvad?


Brugbart svar (0)

Svar #4
17. februar 2011 af Andersen11 (Slettet)

Man kan jo slå op eller lade lommeregneren løse ligningerne

erf(a) = -0,4 , og

erf(b) = 0,6

Dermed har man to ligninger

a = (μ-2)/(σ√2) ,

b =  (μ-6)/(σ√2)

til bestemmelse af μ og σ .

Man finder

a-b =  4/(σ√2) , og

a/b = (μ-2)/(μ-6)


Svar #5
17. februar 2011 af SvendMortensen (Slettet)

Det kan jeg ikke, da det er en opgave uden hjælpemidler. :-(

Der er tale om opgave 6 i den vedhæftede fil.


Svar #6
17. februar 2011 af SvendMortensen (Slettet)

Her er opgaverne.

Vedhæftet fil:17aug-uden_opg.pdf

Brugbart svar (0)

Svar #7
19. februar 2011 af andershorsted (Slettet)

Jeg var til studentereksamen i 2007, og jeg er rimelig sikker på at vi fik udleveret normalfordelingspapir til prøven "uden hjælpemidler". Med et normalfordelingspapir kan opgaven løses ved først at afmærke de to kendte punkter: (2, 0.3), (6, 0.8) og så lave en ret linje igennem de to punkter for til sidst at aflæse middelværdi og spredning direkte ud fra grafen.


Skriv et svar til: Normalfordeling

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.