Benny Andersen - venskab

 Her er digtet: Jeg kommer og læsser af
sparker døren op før du åbner
traven hen over dig
med mine byrder og sække
får dig sat op i en stol
stiver dig af med puder for forsikringer
hold dig nu fast
første sæk hældes ud over dit hoved
brugte bekymringer, askemistro
afgnavede fornærmelser
skræller og modgramsgrums
du må hjælpe mig, den går ikke længer
løft dit hoved og sig: hold ud!
nu anden sæk, med sammenbrændte planer
rester af rejser, flækket fremtid
og gæret forventning
du har stadig armene fri
og rækker mig smilende hånden: fat mod
lad dig ikke gå på!
tak for de ord, nu går det lidt bedre
klar til tredje og sidste sæk
med lidt af hvert, bagvendte visirer
dåser der har været krig i
nussede kort over ømme punkter
døde der går igen for et firma
lad os mindes Amanda i tørvene
vort stiftpiskede pubertet
alt for dig og kun for dig
jeg vender mine lommer
det sidste jeg har
lidt sjælekrads lidt hilseuld
en enkelt karamel
forstår du mig nu
derinde i bunken
jeg slår toppen af, graver åndehul
ned til dit ansigt, lægger øret til
hører dig stønne overvældet:
Stå fast og kæmp!
lettet lister jeg bort
sådan taler kun en virkelig ven.

Hej med dig, mit navn er Sten, skal vi ikke være venner?