Andre fag
hvad er forskellen på en rødspætte og en skrubbe
Ja mit spørgesmål er: Hvad er forskellen på en rødspætte og en skrubbe?
På forhånd tak
Svar #1
14. marts 2011 af Moderatoren
Undersøg først en rødspætte vha. en bog eller internetsider. Undersøg bagefter en skrubbe vha. samme midler. Til sidst sammenligner du og finder forskellene.
Svar #2
14. marts 2011 af annahansen2 (Slettet)
Har gjort men kan ikke rigtige finde ud af, hvad forskellen er..?
Svar #3
14. marts 2011 af YoungSlowy (Slettet)
#2
RØDSPÆTTE:
Hvorfor er den gul?
Rødspætten er gul, fordi der er stor forskel på hvor og hvordan, den bliver fisket. Det er nemlig ikke alle rødspættefiskerierne, som tager hensyn til overfiskeri, bifangst og havmiljøet. De fleste rødspætter på det danske marked kommer fra danske fiskerier, hvilket gør, at rødspætten ikke er rød. De danske rødspættefiskerier foregår generelt med større masker og skader derfor ikke andre fiskebestande og havmiljøet i samme grad som, fx de hollandske fiskerier, hvor der er stort udsmid af andre fisk, der er kommet i nettet.
Rødspætter fanges ofte inden de har nået at gyde. Tommelfingerreglen er derfor, at fisken skal være mere end 30 cm lang, så har den nået at gyde. I Danmark har man også indført fredningsperioder, så nye generationer af rødspætter kan komme til verden.
Danske rødspættefiskerier i Nordsøen er i gang med at blive MSC-certificeret, og det forventes, at man allerede fra begyndelsen af 2011 vil kunne købe danskfanget MSC-rødspætter i butikkerne. Der findes også MSC-certificerede rødspætter fra andre lande, så husk at kigge efter MSC-mærket når du køber rødspætter.
Fakta om rødspætten
Rødspætten er Europas økonomisk set vigtigste fladfisk. Mange genkender rødspætten på sin karakteristiske mørke farve med røde pletter. Den lever på sand og lerbund på ned til 200 meters dybde omkring Island, Grønland og ved de europæiske kyster. Rødspætten bliver op til 15 år og har en normal størrelse på 25-40 cm. Det massive fiskeri gør dog, at de større fisk er blevet meget sjældne.
Bæredygtige alternativer
Det er vigtigt, at man er opmærksom på, hvor fisken kommer fra. De danske rødspætter er som udgangspunkt et fornuftigt valg. Hvis du ikke kan få garanti for, at rødspætten er fisket under kontrollerede forhold anbefaler WWF, at du finder et alternativ fra listens grønne arter.
Vidste du at:
Rødspætten er nærmest blind om natten, mens den ser fint om dagen?
En dansk lystfisker i 1978 fangede en rødspætte, der vejede 11 kg.? Normalvægten er omkring 2 kg.
SKRUBBE:
Hvorfor er den gul?
Skrubben er gul, fordi en stor del af skrubberne kommer fra fiskerier, hvor der også fanges torsk og søtunge, som er på den røde liste. Skrubbefiskeriet presser altså bl.a. torsken, der er alvorligt truet af overfiskeri. Der findes dog skrubber, der er fanget på en bæredygtig måde. Det foregår med garn eller et såkaldt snurrevod, som mindsker problemet med bifangst af truede arter. Der er altså nogle ting, du skal være opmærksom på, når du køber skrubbe.
Fakta om skrubben
Skrubben er en fladfisk, der kan leve både i ferskvand og saltvand. I Danmark lever skrubben fortrinsvis i Østersøen, Kattegat og de indre danske farvande og fjorde, men findes også omkring de europæiske kyster. De er sjældent over 40 cm og bliver omkring 7-8 år.
Bæredygtige alternativer
Hvis du skal bruge skrubber, er det en god idé at være opmærksom på, hvordan den er fanget. Hvis du ikke kan få garanti for, at skrubben er fanget uden bifangst, anbefaler WWF, at du finder et alternativ på den grønne liste, som fx en torsk fra Barentshavet.
Vidste du at:
En skrubbe og en rødspætte kan parre sig? Det kommer der en såkaldt ’leps’ ud af.
Svar #4
14. marts 2011 af annahansen2 (Slettet)
Jeg har jo været inde og læse en masse om rødspætter og skrubber men, hvad forskellen er kan jeg ikke komme frem til... :(
Svar #5
14. marts 2011 af YoungSlowy (Slettet)
#4
Spørg dyreeksperterne. Hvis ikke du selv vil læse dig frem til det :-)
Her er hjemmesiden og i venstre kolonne, hvor der står "Har du et spørgsmål?" kan du klikke på deres email.
Hjemmesiden: www.fiskogfri.dk/Forside/Ekspert-r%C3%A5d
Svar #6
14. marts 2011 af Moderatoren
Det behøves ikke.
Anna, find ting som Rødspætten er f.eks. hvor gammel den kan blive og find så ud af hvor gammel Skruppen kan blive. Så har du måske allerede én forskel!?
Skriv et svar til: hvad er forskellen på en rødspætte og en skrubbe
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
