Fysik
Isotoper
Hvordan kan det være at der findes forskellige slags af et grundstof - altså isotoper? Nogen som kan forklare mig det. Jeg forstår det simpelthen ikke, og har både googlet og kigget på de andre tråde herinde? Er der nogle som kan skære det ud i pap for mig?
Svar #1
18. marts 2011 af Andersen11 (Slettet)
Det, der bestemmer et grundstofs kemiske egenskaber, er antallet af protoner i kernen og elektroner omkring kernen. Antallet af protoner angiver grundstoffets atomnummer. Antallet af neutroner i kernen bestemmer sammen med antallet af protoner atommassen af kernen. For et givet antal protoner, kan der findes stabile kerner med forskelligt neutrontal. Disse forskellige kerner er isotoper af det samme grundstof, da de har det samme antal protoner i kernen.
Svar #2
18. marts 2011 af sashii
#1 Hvis vi tager Carbon som et eksempel. Carbon har atomnummeret 6, og en atommasse på 12.0107. For at beregne neutrontallet, siger jeg 12 - 6 = 6. Altså er neutrontallet 6. Hvordan finder man så de andre neutrontal (+ isotoper)?
Svar #3
18. marts 2011 af Andersen11 (Slettet)
#2
Man slår op, f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/Carbon , og ser, at naturligt forekommende carbon består af de tre isotoper C-12 , C-13, og C14 , hvoraf C-12 og C13 er stabile, mens C-14 er radioaktiv. Atommassen 12,0107 er gennemsnitsmassen for isotoperne i naturligt forekommende carbon. Isotopen C-12 er langt den hyppigst forekommende carbonisotop.
Svar #4
18. marts 2011 af sashii
#3, men hvordan er det man finder ud af hvor mange isotoper det enkelte grundstof har. Atommassen er som sagt 12,0107. Siger man så:
12 - 6= 6
11 - 6= 5
10 - 6 = 4
Altså hele vejen ned? Og så er det de isotoper der er, eller hvordan er det det fungerer?
Svar #5
18. marts 2011 af Andersen11 (Slettet)
#4
Der er ikke nogen fast regel for, hvor mange isotoper de enkelte grundstoffer har. Det er noget, man kan slå op i tabeller.
Atommassen for carbon er 12,0107 . Dette er gennemsnitsmassen for naturligt forekommende carbon. Her er 98,9% af carbonisotoperne C-12 , mens 1,1% er C-13. Gennemsnittet er
0,989·12 + 0,011·13 = 12,011
Skriv et svar til: Isotoper
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
