Fænomenologi vs. hermeneutikken.

kan ikke helt følge dig: fænomeneologien benytter jo netop hermenutisk fortolkning ; forforståelse -del /helhed- ny forståelse til at tolke det der ligger bag fremtrædelsesformen

Det kan være stemmen, tonen, måden noget gøres på og en hel masse små dele af signaler i NUét.

HVORFOR er analyse og forklaring...

HVORDAN er nuet og forståelse.

Der er stor forskel på at forstå og forklare....

Fænomenologien vil typisk hævde, at den verden som fremtræder for os, det være sig i perception, praktiske omgang eller videnskabelige analyser, er den eneste virkelig verden. At påstå der derudover skulle eksistere en bagvedliggende verden, en verden som overskrider enhver fremtrædelse, enhver oplevelsesmæssig og konceptuel evidens, og at denne verden skulle være den sande virkelighed (Som hermerneutikken jo gør?), vil fænomenologien betragte som et tomt spekulativr postulat, der vil være en fejl anvendelse af forståelsen.

Derfor kan man vel sige at fænomenelogien tror på en "verden er som vi oplever den" uden at åbne op, for samme grad af forståelse som hernerneutikken som, forstår verden i delforståelser, som godt kan ændres: F.eks. hvis jeg møder dig på gaden og ser du har brækket benet, så vil min første forforståelse være at du er faldet, men da vi snakker forstår jeg at det har været en bilulykke, dermed ændres min forforståelse via hermeneutikken. Men fænomenologien præsenterer kun den første perception "du må være faldet"

Det er ret svært at forklare på skrift, så jeg håber du forstår hvor jeg vil hen med mit spørgsmål :- )

Jeg forstår det godt Rina

Men du bevæger dig på forskellige erkendelsesmæssige planer planer

praksis

teori

metateori ( teori om teorien - videnskabsteori)

meta-meta teori ( erkendelsesteori)

Meta- meta- meta teori ( filosofi)

Din definition om fænomænologi tager du fra meta- meta teoriplan og en diskusion om hvad der eksisterer eller er virkeligt. ( filosofi)  og lidt erkendelsesteori)

Og så springer du over til praksis i et hug.

Fænomenonoligen forholder sig ikke til spørgsmålet om eksistens eller virkelighed men blot til fremtrædelsesformen.

Fænomenologien for pædagogen er en hel masse signaler- tegn som skal forstås ud fra sig selv uden automatisk at tillægge dem en forklaring -man skal snarre forholde sig åbent og stille forståelsesspørgsmål. Det brækkede ben kan jo vise sig at være et rask ben der bare er indbundet i gips for at lærer at lave gipsforbindeinger eller alt muligt andet.

Først nå fænomener er undersøgt med forståelse....kommer forklaringerne og analyserne af sammenhænge.

Ja det har du da helt ret i, jeg bevæger mig på forskellige plan i tolkningen.

Du skriver "Først nå fænomener er undersøgt med forståelse....kommer forklaringerne og analyserne af sammenhænge." Og det er nok her min tvivl er størst, for denne undersøgelse og analyse er subjektiv ifølge fænomenologien, og vil altid fremstå som det rigtige - men som du nævner hvad så hvis benet slet ikke er brækket, der ville den fænomenelogiske tolkning vel aldrig nå til? Fordi den ikke arbejder som hermeneutikken. Det er nok lidt som om, jeg ser hermerneutikken som "lidt bedre" i processen og konklusionen, men det er nok der jeg skal mere ind og arb. med fænomenologien for at finde dens styrker :- )

Den har mange styrker:

Søg på Københavnerskolen og psykologi. Vi har en lang fænomenologisk tradition.

Og så synes jeg du skulle spørge i filosofiforum ;)

Held og lykke