Dansk

Analyse og fortolkning af en Johannes V. Jensen Digt

15. december 2009 af karaholic (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej!

Jeg er virkelig screwed! Jeg skal fortolke og analyser et digt af Johannes V. Jensen "Naturens Afsked"

og jeg fatter INTET

Er der ikk nogen der gider hjælpe mig med den eller evt. har en analysering og fortolkning?

Det skal inddrages i SRP opgaven, og den skal afleveres på fredag d. 18!

PLEASE I NEED HELP!

Vh Maria


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. december 2009 af JJ-cool (Slettet)

Kan du ikke lige sende digtet - kender det ikke, så kan jeg forsøge at hjælpe dig


Svar #2
15. december 2009 af karaholic (Slettet)

Håber virkelig du kan!

Vedhæftet fil:Naturens afsked.docx

Brugbart svar (0)

Svar #3
15. december 2009 af Cedric (Slettet)

Jeg kan godt lige komme med et bud på, hvad jeg tror digtet handler om.

Lige til at starte med, er det nok en god ide at få placeret forfatteren ind i litteraturhistorisk sammenhæng. JVJ har altid været lidt svær at kategorisere, da hans værker er meget forskellige, men overordnet set tilhører han den periode der kaldes for det folkelige gennembrud. Perioden varer fra ca. 1900-1920, og det er proletariatets forfattere der gør oprør mod det borgerlige samfunds digtere, der nærmest har haft monopol på litteraturen, hele vejen op gennem det 19. århundrede. Der kommer en hel strømning af forfattere der bliver proletariatets stemme, herunder Martin Andersen Nexø, Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg for blot at nævne nogen. Groft sagt, er det underklassen der gerne vil have sin stemme hørt. På det her tidspunkt har de ikke engang stemmeret, og deres arbejde består typisk i at gøre rent hos velstillede folk og arbejde på markerne, til solen går ned. 

Men nu til digtet. 

Titlen siger meget godt, hvad hele digtet handler om. Det er naturens afsked, og i det her tilfælde kan der drages en parallel fra naturen, og så til bondesamfundet. Det er proletariatets afsked, det er deres farvel til samfundet. Men undervejs får han gjort det klart, at bondesamfundet er et folk, med hjertet på det rette sted, og han karakteriserer dem som noget unikt og uerstatteligt. Se på sidste vers i anden strofe; 

Det modne Straa paa Marken lærer

at grønnes og at visne smukt.     De visner bort, men de visner smukt, en vigtig pointe. De har i hele deres liv været ude i naturen, hvor de har arbejdet livet væk, for at kunne forsørge familien, naturen er deres bedste ven, og de kender den som ingen andre. Men folket er noget specielt, så selvom de visner, så er det et smukt syn ifølge JVJ.   Se også strofe 4, vers 1, hvor det er endnu tydeligere hvor hans sympati ligger.   I Jorden ender Jordens Skarer. Og Jorden, som du stedes paa, med samt din Aske, skal forgaa.   Da jeg læste det her, ringede der straks nogle klokker i mit hoved. Jeg er meget sikker på, at det er en reference til 1. Mosebog i syndefaldsmyten, lige inden Gud smider Adam og Eva ud af Edens Have. Her lyder den bare således;    Af jord er du kommet! Til jord skal du blive! Og af jord skal du igen opstå.    Han sætter han landsbrugssamfundet op i en nærmest guddommelig skikkelse, da han anser dem for værende noget uerstatteligt, noget unikt og helt særligt. Det kan godt være, at det arbejde de laver, ikke er det mest vellønnede, men de sørger trods alt for at samfundet går sin gang. At de borgerlige kan købe majs, korn, nødder o.s.v. At deres huse er rene og pæne når de kommer hjem, bare for at nævne nogen eksempler. Det kan også forstås således, at de skal blive til jord, da de ikke har kendt andet i hele deres liv. De er født på landet, af nogen forældre fra nogen kummerlige vilkår, har typisk overtaget deres arbejde i en tidlig alder, og lever sådan set et forholdsvist anonymt liv, indtil døden står for døren.   Og nu vi snakker om døden, så er det værd at bide mærke i den måde han afslutter digtet på.   Ja nærm dig gerne, stille Død! Gaa under, Jordens grønne Riger! Og Mørket — lad det komme, Kriger! Velsignet alt hvad Jorden bød!   En stille død der nærmer sig, og hvor himlen bliver portrætteret som det grønne rige. Altså naturens rige, hvor de skal hen, da naturen er den, som de har stået nær for altid. Han bruger ordet kriger, hvilket skal ses som, at han igen fremstiller proletariatet som krigere, der kæmper i naturen, og arbejder til de næsten ikke kan mere. Om det så er solskin, regnvejr, frost eller andet, så skal de ud i den barske natur, og gøre deres gerning.    Lige afslutningsvis, så tror jeg at digtet er en hyldest til landsbrugssamfundet, og den gerning de har gjort, selvom det oftestm på det her tidspunkt, gik helt ubemærket hen. Man værdsatte ikke det arbejde de udførte, til trods for dets vigtighed.    Håber det hjalp en lille smule, ellers er du meget velkommen til at skrive igen.        

Svar #4
15. december 2009 af karaholic (Slettet)

Tusind tak Cedric!

Det hjalp en del! ;)


Brugbart svar (0)

Svar #5
16. december 2009 af Cedric (Slettet)

Det var så lidt min ven :)


Skriv et svar til: Analyse og fortolkning af en Johannes V. Jensen Digt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.