Samfundsfag

Begreber

07. april 2014 af ryaan - Niveau: C-niveau

Hej håber der er nogle kloge samfundshoveder derude som vil hjælpe med disse spørgsmål da jeg skal bruge dem til en af mine store samfundsopgaver:

Hvad er det økonomiske kredsløb?
Hvilke økonomiske aktører indgår i modellen for det økonomiske kredsløb?
Hvad er konjunktursvingninger for noget?
Hvad er forskellen på henholdsvis opgangs, nedgangs, høj og lavkonjunktur?
Hvad menes der med, at samfundsøkonomien en gang imellem oplever stød?
Hvad handler begrebet recession om?
Hvad betyder økonomisk stagnation?  


TAK på forhånd!


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. april 2014 af 123434

Skal lige huske at skrive til dig en af dagene


Brugbart svar (0)

Svar #2
12. april 2014 af 123434

Det økonomiske kredsløb

Husholdningerne-betegnelserne for familierne/husstandene i samfundet. Virksomhederne er afhængige af husholdningernes arbejdskraft, dog er husholdningen afhængig af den løn, som de får i løn af virksomhederne. 

De fleste af husstandens voksne går på arbejde. Hvis man ikke har et arbejde, forsørger staten en, så man har råd til at kunne dække sine basale behov som et sted at bo, mad og drikke, tøj, fritidsaktiviteter osv. Man beholder en del af sin løn. Husholdningen betaler indkomstskat som går til b.la. skoler, sygehus, overførselsindkomster, veje osv.

De penge som husholdningen ikke betaler i skat går til varer og tjenesteydelser. Ved et varekøb køber man en ting f.eks. et par bukser eller en computer. Ved køb af en tjenesteydelse går man f.eks. til en frisør og bliver klippet, eller får en maler til at male ens hus. Husholdningen skal helst forbruge meget så f.eks. butikker og virksomheder kan producere meget og sælge deres varer, så de fortsat kan overleve. 

Danmark handler også med udlandet. Forbrugerne efterspørger også udenlandske varer som f.eks. appelsiner fra Sydamerika, elektronik fra Asien, møbler fra Italien osv. På den måde går nogle af husholdningens penge/indkomst til udlandet, og indgår ikke i cyklussen mellem danske virksomheder og danske hustande. 

Virksomheder-skaber arbejdspladser og fremstiller en masse forskellige produkter til befolkningen. Virksomheder betaler skat af deres overskud og på den måde bidrager de til Danmarks velfærdssamfund og velstand. Også selvom virksomhederne betaler skat til staten, så køber staten også varer og tjenesteydelser af virksomhederne. Hvis der f.eks. skal bygges en bro, vil staten købe materialerne til at bygge broen hos virksomheder. 

Når en virksomhed klarer sig godt, ansætter de flere medarbejdere, da de i gode tider får mere at lave. Det sætter gang i det økonomiske kredsløb. Når man får et job efter at have været arbejdsløs, får husholdningen flere penge mellem hænderne, de forbruger mere og betaler mere i skat til staten.

Virksomheder skal betale skat af deres overskud til staten Danmark. Når det går rigtig godt for de danske virksomheder, får staten mange penge i skat. Skatteindtægten bruges til at betale for de velfærdsydelser, som danskerne får. På den måde kan man sige, at de danske virksomheder er med til at skabe velstand for Danmark. 

Staten-Alle voksne og virksomheder betaler skat til staten. Skatten bruges til at give velfærdsydelser til danskerne. Staten betaler løn til offentlig ansatte f.eks. læger, folkeskolelærer, børnehavepædagoger, politibetjente osv. Samtidig giver staten overførselsindkomster som SU, pension, kontanthjælp osv. ud til personer uden arbejde. De penge som staten giver til folk, bruges på forbrug. 

Staten køber også varer og tjenesteydelser af virksomhederne. De kan f.eks. ansætte folk til at bygge en legeplads på skolen eller købe materialer, som skal bruges i byggeriet. 

Husholdningen betaler skat af deres løn(indkomstskat), virksomhederne betaler skat af deres overskud(selskabsskat). Samtidig betaler man moms når man køber en vare eller tjenesteydelse. Moms er penge til staten. Staten får også penge fra den told, som pålægges importerede varer. Hver gang man køber en varer, får staten penge i form af moms. 

Hvis staten hæver afgifter og skatter, vil husholdningen forbruge mindre, da de skal betale mere af deres løn til staten. De har derfor ikke så mange penge til forbrug. I en højkonjunktur vil staten sætte afgifter og skatter op for at forhindre inflation

Hvis staten sænker afgifter og skatter, vil husholdningen forbruge mere, da de skal betale mindre af deres løn til staten. I en lavkonjunktur, hvor efterspørgslen er lav, vil staten sænke afgifter og skatter for at få folk til at forbruge mere. På sigt håber man at dette vil føre til mere produktion og faldende arbejdsløshed.

Udlandet-Vi importerer og eksporter varer fra udlandet. Vi eksporter f.eks. kaffe, appelsiner, chokolade osv, da vi af klimatiske årsager ikke kan producere disse i Danmark-det er for koldt til f.eks. at vokse appelsiner i DK. Vi producerer f.esk. ikke i Danmark biler, men alligevel er vi afhængige af at have en bil. Vi er altså afhængig af import fra udlandet. Vi eksporterer også varer til udlandet, meget ofte vindmøller og dansk design osv. 

Størrelsen af import og eksport afhænger af vores økonomiske situation. Når folk er i job, er efterspørgslen høj, da de har penge til at købe mange ting.  Når efterspørgslen er høj, vil priserne stige. Alting bliver dyrere, og folk skal samtidig have mere i løn, nu når det hele bliver dyrere. Stigende lønninger og produktionsomkostninger medvirker, at varerne bliver dyrere. Forbrugerne vil i højere grad købe de udenlandske varer, da de er billigere. Samtidig vil udlandet ikke købe så meget dansk mere, da det er dyrt. Der opstår underskud på betalingsbalancens løbende poster(mere import end eksport) På sigt kan der opstå dansk gæld til udlandet. Derfor er man villig til at bekæmpe inflation, da det meget ofte leder til underskud på betalingsbalancens løbende poster, og dermed opstår der gæld til udlandet, som på et tidspunkt skal betales tilbage. 

Bankerne-låner penge ud til virksomheder og private. De fleste har samtidig en opsparing i banken, hvor de har overskydende penge overstående. Når virksomheder/staten udbetaler løn til medarbejdere/pverførselsindkomstsmodtagere sker det til en konto i banken. 

Når folk har en opsparing, er det oftest fordi, at de vil bruge pengene senere f.eks. til en ny bil eller en ferierejse. De penge som folk har på en opsparing, bliver faktisk lånt ud til folk, som f.eks. mangler penge til et hus eller en virksomheder som skal låne penge til nye maskiner osv. 

Det koster penge at låne penge. Prisen på penge kaldes renten. Er renten høj er det dyrt at låne penge, men tjener godt på at have penge stående på en opsparing. Er renten lav, er det billigt at låne penge, men man tjener ikke rigtig noget ved at have penge stående på en opsparing. Det er Nationalbanken som sætter den genelle rente, også kaldet diskontoen. Sætter Nationalbanken en lav rente er det billigt at låne penge. Det gør man som regel, når efterspørgslen i samfundet er lavt. Nationalbanken sætter som regel en høj rente i en højkonjunktur, så vil forbruget formentlig falde og man vil på sigt undgå inflation. 

Økonomisk vækst: Den samlede velstand stiger fra år til år-landet bliver rigere.

Højkonjunktur: lav arbejdsløshed, der er økonomisk vækst, forbruget og produktionen er stor. 

Recession:Væksten er negativ-BNP falder to kvartaler i streg

Lavkonjunktur:stigende arbejdsløshed, faldende produktion og forbrug af varer.


Brugbart svar (0)

Svar #3
13. april 2014 af 123434

Økonomiske mål og målkonflikter

De økonomiske mål

Fuld beskæftigelse/lav arbejdsløshed

lav inflation

udligning af sociale forskelle

Økonomisk vækst

Overskud på betalingsbalancen

miljøhensyn

Det er vigtigt for en regering at forfølge et eller flere mål, men det er umuligt at forfølge alle målene på en gang. Det er f.eks. vigtigt for en socialdemokratisk regering, at der er fuld beskæftigelse og der sker en udligning en af sociale forskelle.Hvis socialdemokraterne sætter kontanthjælpen op for arbejdsløse, vil efterspørgslen efter udenlandske varer stige og importen vil stige, hvilket kan ende med underskud på betalingsbalancens løbende poster. Det er altså en målkonflikt fordi, at man på den ene side ønsker en udligning af de sociale forskelle og overskud på betalingsbalancen, men man kan ikke få begge dele så man må priotere.

En borgerlig regering vil derimod prioritere overskud på betalingsbalancen og lav inflation højt.

Den mest kendte målkonflikt er sammenhængen mellem arbejdsløshed og lav inflation

De økonomiske mål er b.la. lav arbejdsløshed og lav inflation. Men disse to går ikke hånd i hånd

Når arbejdsløsheden er lav, vil inflationen oftest stige. Når folk er i arbejde, har de flere penge mellem hænderne. De overskydende penge kan de bruge på forbrug dvs. at købe varer og tjenesteydelser. Efterspørgslen stiger, og butikkerne vil sætte priserne op, hvilket skaber inflation. 

Når arbejdsløsheden er høj, er inflationen/priserne stabile

Når der er mange arbejdsløse, er det en generel tendens, at man ikke har så mange penge. Folk har altså ikke så mange penge til f.eks. at købe nyt dyrt tøj osv. De holder på pengene fordi, at de ikke har så mange. I sådan en tid er efterspørgslen på varer lille. Derfor vil butikkerne ikke sætte priserne op, da de har svært nok ved at komme af med dem i forvejen. Priserne forbliver stabile, men det hænder, at butikkerne sætter priserne ned for at komme af med deres varer.

Ordforklaring

udligning af sociale forskelle-gøre forskellen mellem rig og fattig mindre

Økonomisk vækst-at BNP stiger. At landet får flere penge

Overskud på betalingsbalancens løbende poster. Mere eksport end import dvs. at vi sælger mere til udlandet end vi køber af udlandet. Ved et overskud på betalingsbalancens løbende poster opstår der en formue.

Inflation-prisstigning på varer og tjenesteydelser.


Skriv et svar til: Begreber

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.