"Velfærd" har virkelig brug for hjæl.

Hej Ven, skal nok lige skrive til dig snart.

Se lige "emner i samfundsfag"

Mange tak! det sætter jeg virkelig pris på. Men det kunne virkelig være dejligt hvis du ville skrive noget inden i morgen, for skal virkelig bruge det før imorgen da jeg allrede der skal aflever :)

Nedskæringsstrategi

Nedskæringer i velfærdsstatens serviceydelser. Det kan gøres ved at udlicitere flere offentlige opgaver til det private, dvs. det private skal i højere grad tage sig af de opgaver, som staten traditionelt set har taget sig af. Private virksomheder kan så overtage driften af f.eks. børnehaver og plejehjem. Det offentlige er på den måde ikke ansvarlig for eventuelt uforudseete udgifter og de kan hyre den virksomhed, som tilbuder den bedste service til den billigste pris.

Man kan også reducere udgifterne til det offentlige med øget brugerbetaling f.eks. på lægebesøg, uddannelse, biblioteker osv. Borgerne skal på den måde selv betale for noget af den service, det offentlige tilbyder. Staten kan også sætte fjerne offentlige tilskud f.eks. tilskud til medicin og bustransport osv. Så skal borgerne selv betale fuldt ud for disse ting, uden tilskud fra staten.  En sidste måde at ændre i fordelingen på er ved at indføre indkomstbestemte sociale ydelser. Det betyder, at de borgere, der selv kan betale, selv må finansiere fx deres uddannelse, deres børn eller pensionisttilværelse. Hvor indførelsen af øgetbrugerbetaling kombineret med færre offentlige tilskud givet vil skabe større ulighed i samfundet, vil indkomstbestemte sociale ydelser sandsynligvis skabe større lighed.

Empowerment

Det offentlige kunne spare penge ved at lade civilsamfundet overtage opgaver, som bliver overladt til staten. F.eks. for at staten skal betale en dyr plejehjemsplads, kan den ældre passes af sine børn. En arbejdsløs kunne bo og blive forsørget af sin familie i en kortere periode i stedet for, at staten skal give ham kontanthjælp. I stedet for pædagoger i fritidsklubben, kunne der komme frivillige, der elsker at have med børn at gøre, disse steder. På den måde sparer staten udgifterne til pædagogerne

Udvidelsesstrategien

Udvide arbejdsstyrken

Problemet er i disse tider, at vi får mange flere ældre. Samtidig blev der i nyere tid født meget få børn, hvilket betyder, at vi har en lille ungdom. Dem på arbejdsmarkedet skal forsørge dem uden for arbejdsmarkedet. Hvis man har et arbejde, betaler man skat. Skatten går b.la. til SU, pension, kontanthjælp, hospital/læge osv. Derfor er det en stor byrde, hvis vi har så mange ældre på pension, og få unge på arbejdsmarkedet til at forsøge dem uden for og putte penge i statskassen

-man kan få de unge hurtigere ind på arbejdsmarkedet. Fratage SU'en, hvis man ikke bliver hurtigt nok færdig, giver karakterbonussen hvis man søger hurtigt ind på en uddannelse osv. 

-Danskerne skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Hvis man afskaffer efterlønnen, har de ældre ikke mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligere end forventet. Man sætter også pensionsalderen op til omkring de 70 år. Disse tiltag gør, at arbejdsstyrken udvides og folk er med til at bidrage til finanseringen af velfærdsstaten i længere tid

-En måde at øge arbejdsstyrken på kunne være øget immigration. Immigrationen vil kunne øge de danske virksomheders muligheder for at ansætte kvalificeret arbejdskraft, og denne vil kunne sikre vækst, økonomisk og teknologisk udvikling. Dermed vil virksomhederne bedre kunne klare sig i den internationale konkurrence, borgerne vil i højere grad have sikkerhed for jobs, og velfærdsstaten vil have et mere sikkert finansieringsgrundlag.