Fysik
Kalibreringskurve
Hej
I fysik skal vi tegne en kalibreringskurve, men jeg har rigtig svært ved at finde ud af, hvordan den fungerer, da vi ikke har haft så meget om det. Jeg skal lave en kalibreringskurve over resultaterne fra et spektroskop. Jeg har målt følgende resultater:
Rød (6,3 – 6,5)
Gul (7,4 – 7,6)
Grøn (9,2 – 9,3)
Mørkegrøn (9,5 – 9,6)
Mørkelilla (10,1 – 10,2)
Lilla (11,1 – 11,2)
Nogen der kan forklare mig det? Den skal tegnes i hånden :)
På forhånd tak for hjælpen!
Svar #1
13. maj 2014 af hesch (Slettet)
Når man kalibrerer et instrument, korrigerer man det således at det bliver retvisende. Så du skal vide hvad instrumentet burde have målt, altså man skal kende de rigtige værdier.
En kalibreringskurve kan eksempelvis være en kurve over den målte fejlvisning.
Et pendulur kan man kalibrere ved at rykke pendulvægten på pendularmen et par millimeter.
Et digitalt instument kan man fx kalibrere ved at ændre indholdet i en korrektionstabel, der ligger i memory i instumentet. Man subtraherer fejlkurven fra den oprindelige korrektionstabel.
Instrumentet finder ved næste måling den korrekte korrektion i tabellen, evt. ved interpolation.
Svar #2
13. maj 2014 af nerak123 (Slettet)
Når du skriver de rigtige værdier må det i dette tilfælde være de teoretiske bølgelængder som man slår op i en databog? Men når jeg har gjort det hvordan tegner jeg så grafen, altså hvad skal der være ud af henholdsvis x og y-aksen og hvordan jeg så aflæser resultaterne for mit eget forsøg så jeg kan sammenligne med de teoretiske? Jeg så en af mine klassekammeraters kurve, men hun forklarede det ikke særlig godt..
Svar #3
13. maj 2014 af hesch (Slettet)
Teoretiske bølgelængder for hvad ? Farven grøn ?
Når man kalibrerer, skal man have en veldefineret reference, der kan være en kendt lyskilde, men det kan også være et referenceinstrument, der er garanteret en nøjagtighed på fx 0,02%.
En "kalibreringskurve" kan laves på forskellig vis. I #1 er foreslået en kurve, der viser forskel mellem referenceværdi og målt værdi som funktion af (her) bølgelængde. Men det kunne også være en faktor forskel.
x-akse: bølgelængde , y-akse: målefejl.
Det vigtige er, at en kalibreringskurve kan anvendes til indstilling af et instrument, så det er retvisende.
Svar #4
13. maj 2014 af nerak123 (Slettet)
Jeg tænker på de teoretiske bølgelængder for alle farverne. Jeg har jo kun de værdier jeg har skrevet ovenover som er
Rød (6,3)
Gul (7,4 )
Grøn (9,2 )
Mørkegrøn (9,5 )
Mørkelilla (10,1 )
Lilla (11,1 )
Disse har vi afmålt med spektroskopet. Men vi har bare ikke gennemgået hvad kalibreringskurver egentlig går ud på og hvordan man laver dem så jeg har bare rigtig svært ved at forstå det og der står ikke rigtig noget på nettet...
Svar #5
13. maj 2014 af hesch (Slettet)
Men hvad mener du, når du i #0 skriver: Grøn (9,2 – 9,3) ? Er 9,2 så den teoretiske værdi, og 9,3 den målte ?
Jeg kan ikke vide, hvad der menes med "kalibreringskurve" i opgaven, for den kan jo laves på flere måder. Læs #3 igen, herunder sidste linie, der angår kurvens formål.
Du skal tænke over, hvordan du vil lave denne kurve, med henseende til at du ud fra denne er i stand til at kalibrere instrumentet. Dette indebærer kendskab til instrumentets virkemåde. Man kalibrerer ikke et pendulur og en bølgelængdemåler på samme måde.
Svar #6
14. maj 2014 af nerak123 (Slettet)
Det var bredden for stregerne men min lærer sagde at vi bare skal bruge den første af værdierne som placering på skalaen, altså skalaværdierne. Men jeg tror jeg har fundet ud af det nu. Har slået op i databogen hvor der står hvad de teoretiske bølgelængder svarer til af skalaværdier. Så ifølge det du siger skal jeg vel bare tegne en kalibreringskurve over sammenhængen med de teoretiske bølgelængder og skalaværdierne. Og så kan jeg vel aflæse på grafen hvad mine egne målte skalaværdier svarer til af bølgelængder hvis du forstår hvad jeg mener? Ud fra det du har skrevet og det jeg kan se i databogen tror jeg at det er dette jeg skal gøre.
Svar #7
14. maj 2014 af hesch (Slettet)
Jeg ved ikke, om det er en "professionel" laser lyserkilde, du har anvendt, eller blot en lysdiode ( LED ) til 1,23 kr. pr. stk.
For sidstnævnte opgives i datablade "typical values", hvor der så ikke er meget at kalibrere efter, for var det lige "mandagsudgaven" jeg fik købt ?
Men prøv at sende et link til et datablad.
Svar #8
15. maj 2014 af nerak123 (Slettet)
Jeg har fundet ud af det nu. Men mange tak for din hjælp og tålmodighed!
Skriv et svar til: Kalibreringskurve
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
