Fysik

Partikelfysik

28. maj 2014 af mimok (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg har fået flg. to opgaver, som jeg har fået lidt problemer i at løse, jeg vil være glad for at få lidt hjælp på vejen. Nogle af dem har jeg skrevet mit bud på, men jeg er ret usikker.

Det er opgave 1 og 4 i dette vejledende opgavesæt:

http://www.emu.dk/sites/default/files/universets-byggesten-vejledende-opgaver.pdf

Opgave 1

Højt oppe i atmosfæren producerer kosmisk stråling byger af π+ mesoner. 
π+ mesonerne har en fart meget tæt på lysets fart og har gammafaktoren 16. 
a. Bestem π+ mesonernes fart i procent af lysets fart. 

Jeg vil bruge formlen: γ=1/√(1-v2/c2)

Så vi løser ligningen: 16=1/√(1-v2/c2) med hensyn til v. Når vi kender vi, skal jeg så dividere c med v og gange med 100?

π+ mesonerne i en byge når ikke ned til jordoverfladen, da de henfalder i løbet af kort tid. 
b. Beregn π+ mesonernes levetid set fra Jorden. Hvor langt kommer π+ mesonerne i bygen, inden halvdelen af dem er henfaldet? 

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gribe fat i denne opgave b?

Til opgave 4 følger en tegning, jeg tror, at det er bedst, at den læses, som det står i linket, da det nok vil være mest overskueligt. 

Men i opgave 4 a, skal jeg beregne energien af D0 mesonen og dens antipartikel med E=mc2?

Resten af opgaverne, er jeg lidt på bar bund i.

Mange tak på forhånd.


Brugbart svar (1)

Svar #1
28. maj 2014 af Bullerkage (Slettet)

I første opgave skal du gøre således for at bestemme mesonernes fart i procent af lysets fart:

\frac{v}{c} *100

b) Først skal du beregne partiklens levetid - set fra dens eget perspektiv. Dernæst skal du anvende formlen for tidsforlængelse, hvor partiklens levetid - set fra dens eget perspektiv multipliceret med gammafaktoren, vil resultere i partiklens levetid set fra Jorden :)


Svar #2
28. maj 2014 af mimok (Slettet)

Tusind tak for hjælpen, vil du også hjælpe mig med opgave 4?

Brugbart svar (1)

Svar #3
28. maj 2014 af Bullerkage (Slettet)

Jeg er ked af det langsomme svar. Altså du har i hvert fald løst 4a korrekt :) Men du må godt lyde mere selvsikker, for du kan jo godt! ;) Med andre ord:

Du vil anvende, at den invariante masse før og efter er den samme før og efter reaktionen finder sted. Du ved, at de to partikler bliver dannet i en collider, så bevægelsesmængden for elektronen og prositronen har en værdi på 0, da de er modsatrettede og derfor annihilerer hinanden. Du vil derfor ved at løse E=mc^2 efter reaktionen bestemme summen af energien før reaktionen, da bevægelsesmængdesledet ingen betydning har efter argumentationen for oven :) Skal nok lige prøve at kigge på de andre opgaver, men vil ikke love noget! :)


Brugbart svar (1)

Svar #4
28. maj 2014 af Bullerkage (Slettet)

Forord: Nu er jeg altså også rimelig ny til partikelfysik, så mine ord er ikke lige så tillidsfyldte som lektieguruernes :)

4b) Jeg ved, at hvis en ladet partikel bevæger sig vinkelet på magnetfeltlinjerne i et homogent magnetfelt, vil den foretage en jævn cirkelbevægelse. Jeg kan derfor tillade mig at anvende højrehåndsreglen, hvor langefingeren peger ind mod pairet, og tommelfingeren meget imod cirklens centrum (de to røde streger buger sydvest). Pegefingeren symboliserer v*q, og dermed vil 1 være K^+ og 2 være \pi^-. Håber det giver mening :)

- Jeg forstår ikke, skal jeg løse hele opgaven for dig? Er forvirret :D


Svar #5
28. maj 2014 af mimok (Slettet)

Rigtig mange tak for hjælpen!
Jeg var desværre en smule fraværende fra fra min fysik undervisning, da partikelfysik blev gennemgået, pga. sygdom, så jeg føler, at emnet er lidt uoverskueligt.

Svar #6
28. maj 2014 af mimok (Slettet)

Du behøver ikke at løse opgaverne, men jeg vil være glad for noget vejledning til opgaver, bare nogle hints om, hvordan de skal løses.

Brugbart svar (1)

Svar #7
28. maj 2014 af Bullerkage (Slettet)

Okay.

4c) Du skal argumentere for, hvorfor reaktionen finder sted. Du skal vide, at en reaktion altid har ladningsbevarelse, baryonbevarelse og leptonbevarelse(hint!), så dem skal du lige tjekke igennem og forhåbentlig finde ud af, hvilken partikel der er tale om. For at finde ud af, hvilken vekselvirkning der er tale om, skal du kunne de forskellige guidelines til de forskellige vekselsvirkninger:

Elektromagnetiske processer kan bl.a. genkendes på at der indgår fotoner.

Svage processer kan enten genkendes på, at der indgår neutrinoer eller er brud på flavour (kvarktype).

Stærke processer kan genkendes ved, at der dannes kvark-antikvark par eller der sker annihiliation. Annihilation er når kvark-antikvark par bliver til energi eller omvendt. Gluonen er den kraftbærende partikel (der findes 8 af dem). Den virker mellem farveladninger. 


Brugbart svar (1)

Svar #8
28. maj 2014 af Bullerkage (Slettet)

Jeg indrømmer at jeg selv er i tvivl om denne opgave, så tag den ikke som et facit!! Faktisk er jeg næsten sikker på, at den er forkert, for min lommeregner kan ikke regne det ud.. Det er alt for langt og kompliceret - total uretfærdig opgave at få til eksamen, hvis det stod til mig. Men du kan prøve at læse min gennemgang og se, hvad jeg mon gør forkert?

4d) Du anvender igen, at den invariante masse før og efter reaktionen skal være bevaret. Du ved, at den dannede partikel ligger stille (men hov, hvordan ved man det?). Det ved man ved et fordi, at den samlede energi for elektronen og positronen har en værdi på 3770 MeV, og det er også den energi, som den dannede partikel har (Der er altså ikke gået energi til at få partikel i bevægelse!). Da den dannede partikel ligger stille, har den ingen bevægelsesmængde, så dens invariante masse er blot på 3770 MeV. Du opstiller nu den invariante masse for de to andre partikler, hvor både deres energier samt bevægelsesmængder er ubekendte. (og nu laver jeg måske lort i den). Energierne erstatter du med dette:

E=gamma*m_0*c^2

og bevægelsesmængderne med dette:

p=gamma*m_0*v

hvor gammafaktoren udtrykkes vha. formlen:

gamma=\frac{1}{kvad(1-\frac{v^2}{c^2})}

Den eneste ubekendte skulle nu gerne være hastigheden v.... Har lige selv prøvet at løse den og mit CAS-værktøj giver op :(


Brugbart svar (1)

Svar #9
28. maj 2014 af Bullerkage (Slettet)

Jeg vedlægger lige en fil af, hvor langt jeg nåede i tilfælde af, at en lektieguru eller en anden smart person skulle komme forbi :)

Vedhæftet fil:Unavngivets.jpg

Brugbart svar (0)

Svar #10
28. maj 2014 af Linnese (Slettet)

Jeg kan se, at reaktionen foregår ved den svage vekselvirkning. For at der er tale om bevarelse af baryoner, skal den dannede partikel ikke være en baryon, da baryontallet er 0 på venstre side, skal det også være 0 på højre side af reaktionen. For, der er er ladningsbevarelse, skal partiklen være neutral, da D mesonen har ladningen 0, og på højre side er ladningen af K mesonen -1 og ladningen af positronen er +1, dvs. den samlede ladning er 0. Har positronen leptontaller -1? Hvis den har det skal partiklen have leptontallet +1, for at den er bevaret.


Brugbart svar (0)

Svar #11
28. maj 2014 af Linnese (Slettet)

Jeg er ked af mit sene svar, jeg skulle lige passe min lillebror.


Brugbart svar (1)

Svar #12
28. maj 2014 af Bullerkage (Slettet)

Hvordan kan du se, at reaktionen foregår ved den svage vekselvirkning før du har fundet ud af, hvilken partikel der er tale om?


Brugbart svar (0)

Svar #13
28. maj 2014 af Linnese (Slettet)

Hov, jeg sidder på min søsters pc, jeg glemte, at logge af hendes bruger, jeg er mimok. Jeg skifter bruger nu.


Svar #14
28. maj 2014 af mimok (Slettet)

For det første sker der en ændring af flavour, for D mesonen består af en c og anti u, hvorimod K mesonen består af u anti s, men D mesonen har en middellevetid af størrelsesordnen 10-13, dvs. at det er den svage vekselvirkning.


Brugbart svar (1)

Svar #15
28. maj 2014 af Bullerkage (Slettet)

Okay det var da godt nok en snørklet proces :)!! Du ved at leptontallet skal være bevaret. Prositrion=-1. Den ukendte partikel kan ikke være en elektron pga. brud på ladningsbevarelsen, og den kan heller ikke være en anti-neutrino, da leptrontallet så ikke vil være bevaret. Den ukendte partkel er altså en neutrino, og dermed kan konkluderes, at det er den svage vekselvirkning, som finder sted. (netop fordi der indgår en neutrino!) :)


Brugbart svar (0)

Svar #16
28. maj 2014 af Linnese (Slettet)

Ahhh, nu forstår jeg, tusind, tusind tak for hjælpen! :)

Brugbart svar (1)

Svar #17
28. maj 2014 af Bullerkage (Slettet)

Det var skam så lidt :) !


Svar #18
28. maj 2014 af mimok (Slettet)

Men det er en elektron neutrino, ikke? :)

Brugbart svar (1)

Svar #19
28. maj 2014 af Bullerkage (Slettet)

Jo. Leptontallet skal være bevaret indenfor hver familie. Myon- og Tauneutrinoerne hører til i hhv. 2. og 3. familie, og har derfor ingen betydning i dette tilfælde :)


Svar #20
29. maj 2014 af mimok (Slettet)

Mange mange tak for din hjælp, det har virkelig hjulpet mig!

Skriv et svar til: Partikelfysik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.