hjælp..

Der er en sammenhæng mellem den afsatte effekt P, den påførte kraft F, og hastigheden 

P(t) = F(t)*v(t)

Du kan regne kraften udfra accelerationen, da

F(t) = m*a(t)

Udfra accelerationen kan du også beregne hastigheden som funktion af tiden.

Du har formodentlig en ligning, der hedder   F = m·a = m·^dv/_dt
Kraften gange vejen divideret med tiden = effekten.
 

Den kommer til at se meget mærkelig ud o.o 

Hvad har jeg evt. lavet forkert?

Yep, du glemmer at addere din forøgende hastighed. Du skal huske at lægge værdien fra det tidligere tidskridt til. Du regner

v(t) = a(t)*t

Det vil sige at du regner hastigheden ud, hvis accelerationen var konstant med værdien a(t) over hele tiden t.

Du skal gøre det skridtvis, dvs

v(t2) = a(t2)*(t2-t1) + v(t1)

#5 det er ikke helt korrekt. Arealet du anviser er den momentale hastighedsændring i tidsrummet t2-t1. Arealet under kurven, fra t=0 til t (fra t=0 til nr 2 røde linie) angiver den momentale hastighed til tiden t2.

# 6
Arealet af det røde, smalle område, begrænset af kurven og x-aksen, er momentanhastigheden svarende til tiden beliggende midt i intervallet, angivet som Δ t , som tænkes indsnævret til 0. Vi arbejder her med ikke-kontinuerte størrelser, og må leve med de små usikkerheder, dét medfører.
For at lave hele hastighedskurven herudfra, må vi, for hvert tidsskridt på 0,1 s , beregne den tilsvarende hastighed. Det er ret nemt i Excel.

Med mindre jeg misforstår din mening, så er det snævre areal ikke momentanhastigheden: det angiver tilvæksten af hastigheden, v(t2)-v(t1) i tidsintervallet t2-t1. Momentanhastigheden er dette lille arealet plus den hastighed der allerede er opnået ved t1. Kort sagt, momentanhastigheden til tiden t2 er HELE arealet under kurven, fra t=0 til t=t2. 
Opskrevet ved integralet af acclerationen

Momentanhastigheden er v(tf). Det areal du angiver er v(tf) - v(ti), altså ændringen over tiden tf-ti

# 8
De data, der er opgivet i # 3, er accelerationen som funktion af tiden.
Hastigheden, som funktion af tiden, er det til enhver tid lille stykke areal under kurven, hvor intervallængden, hvor lille den end er, multipliceres med funktionsværdien svarende til tiden beliggende midt i intervallet.
Den samlede vejlængde, vognen kører, er derimod hele arealet under hastighedskurven, fra vognen starter til den standser.

Det er simpelthen ikke korrekt.

Det eksempel du angiver med positionen er fuldstændig det samme. Den samlede vejlængde til tiden t_f udregnes på præcis samme måde som den samlede hastighed der er opnået til tiden t_f. Dette er momentanhastigheden. Den hastighed der er lige præcis ved tiden t_f. 

Den samlede vejlænge er total analog til den samlede, opnåede hastighed, hvilket er momentanhastigeden. Et inifinitsimalt lille areal under kurven giver hastighedsændringen over det lille tidsareal arealet er beregnet over. dette er IKKE den absolutte hastighed på det givne tidspunkt. Den er netop givet ved at opsummere alle små hastighedsændringer, fra start til og med den tid man ønsker jvf. integralet ovenfor.

Jeg tror muligvis du forveksler at regne momentanhastigheden ud fra positionen, og ikke den anden vej som her

Når man går fra acceleration til hastighed, skal alle hastighedsændringer opsummeres for at opnår den reele hastighed, hvilket opnås ved integration.

#9

Skal den være ekspontielt stigende eller skal der være en masse prikker? Det jeg mener er at skal jeg gøre sådan her ved effekten også ? v(t2) = a(t2)*(t2-t1) + v(t1) så effekten kommer til at se ekspontielt stigende ud, som på billedet her!

Der er noget der går galt.

Den skal gerne stige meget i starten og så derefter flade ud og blive nærmest konstant.

# 10
Tangenthældningen, og dermed positionstilvæksten på positionskurven, er mål for hastigheden.
Tangenthældningen, og dermed hastighedstilvæksten på hastighedskurven, er mål for accelerationen.
Hvis man tænker sig at integrere over et bredt interval for en accelerationskurve, som stiger og falder som i eksemplet her, ville man kunne opnå hastigheder, som  enhver relativitetsentusiast ville blive begejstret for.
Hastigheden kan aldrig blive en sum men derimod en størrelse, som kun eksisterer i et nu, hvis den ikke er jævn og dermed accelerationen ≠ 0.

#13

# 10
Tangenthældningen, og dermed positionstilvæksten på positionskurven, er mål for hastigheden.
Tangenthældningen, og dermed hastighedstilvæksten på hastighedskurven, er mål for accelerationen

Korrekt

Hvis man tænker sig at integrere over et bredt interval for en accelerationskurve, som stiger og falder som i eksemplet her, ville man kunne opnå hastigheder, som  enhver relativitetsentusiast ville blive begejstret for.

 Ikke korrekt. Der er jo ingen punkter der har vilde accelerationer. Dette gælder derimod hvis du vil finde den afledte, altså hvis du vil differentiere kurven. Her løber man ind i problemer med vanvittige tal pga af udsving i data. Dette er ikke tilfældet ved integration. Arealet er jo indlukket af dine accelerationsværdier. De er hvad de er, og om de fluktuerer betyder ikke at hastigheden divergerer.

Hastigheden kan aldrig blive en sum men derimod en størrelse, som kun eksisterer i et nu, hvis den ikke er jævn og dermed accelerationen ≠ 0.

Korrekt, som sådan. Det er korrekt at momentanhastigheden er en størrelse som er der LIGE NU. Men den hastighed er opbygget gradvist, som funktion af din acceleration. Det er derfor der indgår et integral i det generelle tilfælde, altså SUMMEN af uendelige mange, infinitisimalt små hastighedsændringer. 

Kender man accelerationen skal man integrere fra start til slut for at finde momentanhastigheden til sluttidspunktet. Hvis man kender POSITIONEN skal man differntiere denne, lige omkring sluttidspunktet. Der er der ingen sum, men tangenten hvormed man approksimere. Det lyder som om du bytter lidt rundt i de her to koncepter.

R e t t e l s e
Der er rigtignok visse ting, som ikke er korrekte, som "Lurch" beskriver det.
# 5  Accelerationskurven, lavet ud fra det vedhæftede regneark, skulle være rigtig nok.
# 7, 9, 13 skal man se bort fra, da de indeholder påstande, som ikke er korrekte.
Nedenfor er da fremstillet hastighedskurven, blå, ud af arealsummen af trapezene, 150 i alt, begrænset
af accelerationskurven, rød, og x-aksen.
Håber dermed, at tingene kom på plads.
Beklager fejlen.