Historie
Frigivelse af slaver i Danmark
Hej!
Jeg har en DHO opgave jeg skal aflevere i morgen, fredag d. 29 maj, klokken 14.00.
Jeg har valgt at skrive om slavehandel i Danmark, og er desværre gået lidt i stå. Jeg er nået til et afsnit i min opgave, hvor jeg skal skrive om frigivelse af de danske slaver. Så vidt jeg forstår, var det generalguvernør Peter von Scholten, der frigav slaverne i 1848, da der blev oprør på en af de Dansk-Vestindiske øer (Sankt Croix).
Andre steder står der dog også, at Christian den 7. underskrev en forordning mod slavehandel i 1848, men som først ville træde i kraft i 1903, så Danskerne kunne nå at indrette sig efter den nye lov.
- Nu forstår jeg ikke, blev slaverne frigivet i 1848 af Peter von Scholten, eller ophørte slaveriet efter Christian den 7.'s ordre i 1903?
Svar #1
29. maj 2014 af Andersen11 (Slettet)
Du omgås lidt let med årstallene. Christian 7. udstedte i 1792 et forbud mod handel med slaver, og forbudet trådte i kraft i 1803. Plantageejerne i Dansk Vestindien vedblev at eje og udnytte slaver, indtil den danske guvernør på øerne egenhændigt i 1848 frigav alle slaverne.
Svar #2
29. maj 2014 af hesch (Slettet)
#1: Der var vist noget med, at brevvekslingen mellem kongen og guvernøren faldt lidt ud af synkronisme. Breve blev sendt med fregatten Jylland, der eskorterede konvojer af fragtskibe mellem DK og Vestindiske øer ( beskyttelse mod pirater ). Ganske vist havde Jylland dampmaskine, og var derfor ret uafhængig af vejrlig, men det havde fragtskibene ikke. Derfor kunne postforsendelsestiden være stærkt varierende dengang.
Scholten anmodede kongen om at måtte frigive slaverne, og da Scholten efter lang tid ikke havde modtaget et "nej" fra kongen, antog han, at det så måtte betyde et "ja", hvorefter han frigav slaverne.
Hvad kongens svarskrivelse indeholdt, da den stærkt forsinket ankom, husker jeg ikke. Men det var også ligegyldigt: Sket var sket.
Svar #3
29. maj 2014 af Andersen11 (Slettet)
#2
Der er en mere nuanceret beskrivelse af begivenhederne i denne artikel om v.Scholten i "Den Store Danske"
Den danske regering havde allerede i 1847 bestemt, at slaveriet skulle afskaffes gradvist over en periode frem til 1859. Det var så slaveoprøret i 1848, der fik v.Scholten til resolut at afskaffe det helt i juli 1848, og det blev så stadfæstet ved et kongeligt brev fra september 1848.
Svar #4
29. maj 2014 af Andersen11 (Slettet)
#2
Det skib, vi kender i dag som fregatten Jylland, blev påbegyndt i 1857 og løb af stabelen i 1860 og har næppe fraget post for v.Scholten til Danmark i 1848. Men det er da en underholdende historie. Efter skibets deltagelse i den 2. slesvigske krig i 1864, foretog skibet nogle togter til Dansk Vestindien.
Svar #5
29. maj 2014 af hesch (Slettet)
#4: Ja, det kan være jeg har fået blandet Jylland sammen med svarskrivelsen til Scholten.
Men svarskrivelsens forsinkelse, og Scholtens reaktion herpå, er vist god nok.
Skriv et svar til: Frigivelse af slaver i Danmark
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
