Fysik

induktionsspænding

31. maj 2014 af Chelsea2899 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Fandt dette på nettet, er der nogen som kan forklare dette mere tydeligt, for forstår det ikke helt.

Når motoren kører rundt drejer syd og norpolerne også rundt, og det er magnetfeltet rundt omkring ukernen til at skifte heletiden og det er magnetfeltet som sparker elektronerne så de ryger igennem ledningen over voltmeteret og det er elektrisk strøm


Brugbart svar (0)

Svar #1
31. maj 2014 af hesch (Slettet)

Det er måske sådan noget som det her, der menes:

https://www.google.dk/search?q=generator+virkem%C3%A5de&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=vCKKU9mFB-Lj4QSklIDoBQ&ved=0CAYQ_AUoATgK&biw=1366&bih=609#q=generator&tbm=isch&facrc=_&imgdii=_&imgrc=TyAL-WXuu4ybuM%253A%3BBVGWIB4RYH7sHM%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.creative-science.org.uk%252Fprojects%252Fgen%252Fgen7.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.creative-science.org.uk%252Fgen1.html%3B600%3B378

Der er vist en boremaskine, der drejer en hesteskomagnet rundt ( u-kerne ). Denne magnet danner et magnetfelt, der løber en bestemt retning gennem magneten, ud gennem magnetens ene ben, gennem sømmet, og til sidst tilbage gennem luften til magnetens andet ben.

Når magneten drejer 180º, og benene hermed bytter plads, skifter magnetfeltet retning gennem sømmet, benene har byttet plads.

Når magnetfeltet går gennem sømmet, går det også gennem spolen, der er viklet omkring sømmet. Der passerer altså et magnetfelt igennem spolen, der hele tiden skifter retning.

Nu er det så, at når man ændrer den magnetiske flux ( skifter retning eller størrelse på magnetfeltet ), gennem en strømkreds ( her spole+pære ), dannes der et elektrisk felt i strømkredsen, der vil påvirke elektronerne med en kraft. Hvis ellers der er forbindelse gennem strømkredsen, vil elektronerne blive skubbet gennem strømkredsen af denne kraft, og der kommer en strøm gennem kredsen. Så en ændring i magnetfeltet kan inducere en spænding, men ikke nødvendigvis en strøm ( hvis man fx afbryder strømkredsen ). Magnetfeltet kan altså ikke "sparke" elektronerne afsted, men kan skubbe til dem. Du kan skubbe til en bil, men kan kun få den til at trille, hvis håndbremsen ikke er trukket.

Du kan udskifte pæren i linket med voltmetret i #1.


Skriv et svar til: induktionsspænding

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.