Dansk
Ældre lyrik
Hej mennesker
Jeg skal til eksamen imorgen i dansk, men jeg forstår stadig ikke en masse inden for mit fordybelsesområde 'ældre lyrik'. Så derfor stiller jeg disse spørgsmål.
Hvad kendetegner ældre lyrik?
Hvorfor skrev man om det man gjorde?
Hvorfor skriver man ikke om de samme emner som man gjorde dengang?
Svar mig så hurtigt som muligt. Og tak på forhånd!
Svar #1
02. juni 2014 af Mistique (Slettet)
Kan du ikke definere hvad der menes med 'ældre lyrik' hvilke årstal snakker vi om?
Svar #3
02. juni 2014 af julindsk (Slettet)
Jeg vil mene at du skal ind og søge efter forskellige litteraturhistoriske perioder. Her vil du kunne finde de største temaer i litteraturen i pågældende periode.
Har lige kopieret nogle af mine egne notater:
Middelalder (1000-1500)
Fokus på konflikten mellem slægt og individ. Folkeviser og folkeeventyr – begge genrer har deres oprindelse i mundtlige overleveringer. Folkeviser foregår i adelsmiljøer (kaldes også ballader). Folkeeventyr derimod har sympati for de små og fattige i samfundet.
Renæssance (1500-1650)
Fokus på videnskab og humanisme
Barok (1650-1720)
Fokus på det effektfulde, overdådige og sanselige, ’vanitas’ (tomhed), antitesen
Oplysningstid (1720-1800)
Fokus på fornuften, logikken og erfaringen. Den litterære retning i oplysningstiden kaldes rationalisme (ratio = fornuft).
Romantik (1800-1870)
Fokus på det spontane, følelsesfulde og poetiske – man søgte indad og beskæftigede sig med ånden i naturen, historien og folket. Den romantiske verden var idealistisk. Temaer: Ånd og natur, historie/mytologi, følelse, fantasi, dannelse, folkelighed, harmoni-disharmoni … fokus også for nogle på det splittede (romantismen).
Det moderne gennembrud (1870-1900)
- naturalismen
Fokus på mennesket som et produkt af arv og miljø. Det handler om at finde de kræfter (fx psykologi, drifter, arv), som mennesket er styret af. Andre temaer: natur/kultur, individ/samfund
- impressionisme
Og hvis vi springer frem til det 21. århundrede (2000 -)
Fokus på det sociale, politiske (samfundskritisk realisme) og selvbiografiske (biografisme), men også fokus på virkeligheden som sprogligt konstrueret (genrehybrider)
Skriv et svar til: Ældre lyrik
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
