Fysik
Løsrivelsesarbejde
Hej
Jeg har lidt problemer med en opgave som lyder sådan:
Lys med bølgelængden 700nm kan netop frigøre elektroner fra en metaloverflade ved fotoelektrisk effekt.
Beregn metallets løsrivelses arbejde.
Jeg har brugt f=c/λ og derefter ganget med Plancks konstant for at finde Efoton.
Nu står jeg så tilbage med Efoton= WL + Ekin og jeg aner ikke hvordan jeg komer videre.
Håber nogen kan hjælpe!!
På forhånd tak
Svar #3
18. juni 2014 af Andersen11 (Slettet)
#2
Løsrivelsesarbejdet er den mindste energi, der skal tilføres for lige netop at løsrive en elektron. Tilføres der mere energi, omdannes den overskydende energi så til kinetisk energi for elektronen.
Svar #7
18. juni 2014 af anonym000
AD. #0:
"kan netop frigøre elektroner..." Her får du faktisk at vide, at Ekin = 0.
AD. #6:
Brug du bare SI-enheder.
...............
Svar #10
18. juni 2014 af anonym000
#8
Ikke altid. Om det ene eller det andet er fordelagtigt kommer an på opgaven.
...............
Svar #11
18. juni 2014 af Jerslev (Slettet)
#10: Jeg er ikke stødt på en situation, hvor det ikke var fordelagtigt at regne energierne i elektronvolt, når der regnes på den mikroskopiske verden.
Svar #12
18. juni 2014 af anonym000
#11
Det er ikke mere fordelagtigt at regne energien i eV i denne opgave end at regne den i J. De fleste har bedre kendskab til SI-enheder, hvilket gør det nemmere at regne i J. Ofte er det den anden delopgave, som afgør, hvad der er mest fordelagtigt (men det er der ikke her).
Jeg har da stødt ind på opgaver, hvor enheden aJ er brugt i forbindelse med energiniveaudiagrammer.
Der er også opgaver, hvor de kendte fysiske størrelse angives med aJ.
eV ser man at være mest fordelagtigt i forbindelse med partikelfysik (fx.).
...............
Svar #13
19. juni 2014 af Jerslev (Slettet)
#12: Ingen har sagt, at det skulle være mere fordelagtigt end andet. Det er blot mere praktisk at arbejde i elektronvolt, da man undgår præfixer eller tier-potenser.
Det har sine pædagogiske fordele at vende elever til, at man sagtens kan regne i andre enheder.
Svar #14
19. juni 2014 af anonym000
#13
Jeg tog udgangspunkt i den aktuelle opgave.
De fleste kan også regne i andre enhed, der er bare ingen praktiske fordele her.
...............
Svar #15
19. juni 2014 af Jerslev (Slettet)
#14: Det er jeg ikke enig med dig i. Mange elever glemmer at omregne enheder på de oplyste størrelser. De ved, at lambda angiver bølgelængden, og så indsætter de bare tallet for bølgelængden uden at overveje, at det skal omregnes til meter først. Ved at angive konstanter med de enheder, som oftest gør sig gældende i den pågældende fysik, undgås den slags fejl. I opgavens tilfælde er det her elektronvolt og nanometer.
Svar #17
19. juni 2014 af mathon
#12 og #14
Hvordan kan man både argumentere:
"De fleste har bedre kendskab til SI-enheder…"
og
"De fleste kan også regne i andre enheder…"
#16
hvis man selv vil opfattes som erfaren?
Svar #18
19. juni 2014 af anonym000
#17
Det kan man da sagtens. Men hvis man tager dem ud af kontekst, kan påstandene virke paradoksale ift. hinanden.
Sidste spørgsmål; ikke forstået.
...............
Svar #19
19. juni 2014 af mathon
#18
…ingen løsrivelse fra kontekst, hvad enhver habil læser kan konstatere.


