Historie

Pilgrimrejse det samme som korstog?

18. juni 2014 af Sarah1x (Slettet) - Niveau: A-niveau

jeg har skrevet en definition på korstogene, er der noget der mangler? Derudover er jeg i tvivl om hvorvidt pilgrimrejse og korstog er det samme. 

Et korstog er en samlet betegnelse for en række felttog, hvor de fleste godkendt af Paven. De havde det enkle formål at generobre Jerusalem, som var kommet i muslimernes hænder under deres erobringstogter. Korstogene var dog ikke kun rettet mod Jerusalem. I Sydspanien kæmpede man også mod muslimer. Fælles for alle disse erobringstogter var, at de var rettet mod kirkens fjender, dvs. ikke-kristne.


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. juni 2014 af Christianiversen2 (Slettet)

Pilgrimsrejser er dannelse. Korstog er med vinding for øje.

Svar #2
18. juni 2014 af Sarah1x (Slettet)

hvad mener du med det ? :) altså pilgrimrejsen var vel en del af korstogene eller ?


Brugbart svar (0)

Svar #3
18. juni 2014 af Christianiversen2 (Slettet)

Hvis du noterer dig det jeg skrev før og jeg så tilføjer at alle korstog kan kaldes pilgrimsrejser fordi de som regel var godkendt af paven, men at ikke alle pilgrimsrejser kan kaldes korstog fordi de ikke alle havde ekspansion til hensigtså håber jeg det giver mere mening.

Jeg spurgte om forskellen på de to og fik samme svar selv :)


Svar #4
18. juni 2014 af Sarah1x (Slettet)

det giver mening, mange tak. men det var vel også en anderledes pilgrimsrejse end den vi kender i dag, da det jo var en væbnet pilgrimsrejse.


Brugbart svar (1)

Svar #5
18. juni 2014 af Andersen11 (Slettet)

En pilgrimsrejse kan foretages af en enkelt person eller folk i små grupper, der søger til steder, der har en central position i deres religion. Formålet med en pilgrimsrejse er at søge spirituel dannelse og inspiration.

Korstogene var væbnede militære felttog, der med den romersk-katolske kirkes velsignelse tilstræbte at genoprette adgangen for kristne til hellige steder, specielt omkring Jerusalem.


Brugbart svar (1)

Svar #6
18. juni 2014 af SuneChr

En pilgrimsrejse har ikke til formål at føre hellig krig imod anderledes religiøse opfattelser. Rejsen, valfarten eller færden har til formål at fordybe sig, få åndelig kraft, evt. helbredelse ved hellige steder hvor der evt. i tidligere tider, skete mirakler.


Svar #7
18. juni 2014 af Sarah1x (Slettet)

jeg har skrevet i min definition:
Korstogene blev betegnet som pilgrimrejser, i den forstand at det ikke har det samme formål som i dag, da det var væbnede pilgrimsrejser.


Brugbart svar (0)

Svar #8
18. juni 2014 af Andersen11 (Slettet)

#7

Du bør undlade at kalde et korstog for en pilgrimsrejse.


Svar #9
18. juni 2014 af Sarah1x (Slettet)

jamen så forstår jeg ikke sammenhængen mellem de to...


Brugbart svar (0)

Svar #10
19. juni 2014 af Andersen11 (Slettet)

#9

Læs forklaringen i #5 og #6. Korstogene var ikke pilgrimsrejser, og pilgrimsrejser var ikke korstog.


Skriv et svar til: Pilgrimrejse det samme som korstog?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.