Fysik

Elektromagnetisme - induktion

21. juni 2014 af Ganymedes - Niveau: 9. klasse

Hej :)

Er der nogen, som er sød at forklare mig, hvad induktion helt præcist er, når man taler om elektromagnetisme?

Tak på forhånd.


Svar #1
21. juni 2014 af Ganymedes

Jeg har forstået det, som at induktion, er at lave strøm ved at bevæge en magnet gennem en spole. Er det korrekt?


Brugbart svar (1)

Svar #2
21. juni 2014 af hesch (Slettet)

Der induceres ikke strøm, men spænding, ved ændring af magnetfeltet gennem en spole.  Hvis du ikke belaster spolen med fx en ohmsk modstand, kommer der ingen strøm gennem spolen ( hvor skulle den løbe hen ? ), men du kan stadig måle en spænding over spolen. Hvis du belaster spolen, fremkommer der en strøm, hvilket er iflg. ohms lov:  I = U / R , men det er så en helt anden sammenhæng.

Ved induktion, skal du kigge på Faradays lov:   U = dψv / dt , hvilket betyder:

Spændingen er lig med ændringen i  ( den magnetiske flux gennem spolen * vindingstallet ) pr. tidsenhed.

Den magnetiske flux = ( den magnetiske induktion ) * ( spolens tværsnitsareal ).


Svar #3
21. juni 2014 af Ganymedes

Mange tak :)


Skriv et svar til: Elektromagnetisme - induktion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.