Hjælp, med diverse fejl

Er der en som vil markere ud for en sætning, hvis jeg har lavet en fejl.

Bare skriv ned i kommentarboksen 

EN-TO-TRE-NU!
Jesper Wung-Sung

  Jesper Wung-Sung er født på Ærø 1971 og voksede op i søfartsbyen Marstal. Bogen ” En-to-tre nu” blev udgivet i 2001, forlag 1. udgave, 13. oplag.

Resumé

  I byen Svendborg bor Jeppe med hans familie; mor og far. Jeppe er rigtig god til basketball, men med tiden viser det sig, at hans drøm ændres. Jeppe så pigen Cecilie, hun var guddommelig, det viser sig længere henne i bogen, at de bliver kærester også gift. Som i næsten alle historier sker der det uventede. Cecilie bliver ramt af den farfulde sygdom, kræften. Jeppe bruger mere tid på Cecilie end hans basketball træning. Sammen vil de opleve verden, noget helt specielt. De tager beslutningen om at rejse til Gran Canaria, 1 – 2 – 3 NU! Også er de afsted. På ferien tager kræften ekstra til. Cecilie får det dårligere, og nu er det bare et spørgsmål om tid, før det sker. Imens Jeppe er til basketball kamp, ånder Cecilie ud den sidste gang. Jeppe var knust og vælger ikke at tage til USA.

  Handlingen forgår imellem 2001- 2002 fra sommer til sommer. Vi hører mest, at han er i Odense og i hans hjemby Svendborg.

  Det bedste sted i bogen, synes jeg, er, at når han ud af ingen ting spørg Cecilie, om hun vil med i biografen. Jeg synes netop dette sted, var det, der inspirerede mig mest. Jeg kan godt lide det spontane, at han bare siger det lige ud af posen. Det med at vi mennesker ikke rigtig tør at gøre sådan noget, at alt bare skal være organiseret og gennemtænkt. Jeg har tit selv ønsket at gøre noget spontant, men jeg tænker bare for meget over konsekvenserne og hvad nu hvis.

  Jeg læser ikke særlig meget i min fridtid, fordi bøgerene jeg læser ikke fanger mig. Denne bog var det helt specielt, jeg kunne lide, at den var nervepirrende, spænende og ikke mindst sørgelig. Jeg blev selv lidt rørt over bogen, fordi jeg bare håbede allerinderst, at Cecilie overlede. Jeg har fundet ud af, at kærligheds romaner godt kan læses, men der skal også være en udfordring i personens/personernes liv. Bogens målgruppe er unge, 14-16 årige, både drenge og piger. Jeg vil give en overorden vurdering på 5, fordi jeg synes at bogen fangede mig og følger berettermodellen godt.

  Det lader til, familien sammen har valgt, at Cecilie skal prøve at blive ved med at leve at normalt liv. De vælger, kræften ikke skal standse hende fra at opleve alle de ting, hun ellers ville have oplevet. De vælger at sende hende i skole ligesom alle andre, og ikke lader hende bliver en ”klient”, som alle tager specielle hensyn til, fordi hun har kræft. Ikke desto mindre er det et emne, familien ikke taler meget om.

  Jeg tror, det er meget svært at sige hvordan, jeg ville have reageret i samme situation. Det er et scenarie, som ligger så langt væk, men alligevel ikke, fordi statistikkerne viser at 1 ud af 3 få kræft. Jeg tror først, at jeg ville have svært ved at se det i øjnene. Jeg ville nok være ret selvretfærdig, og brokke mig til gud over, hvorfor sådan noget skulle ske for mig. Senere, tror jeg, jeg ville have snakket med betroede venner og familie om det. Jeg tror ikke, at jeg ville blive mig selv, fordi hele tiden ville jeg have den bagtanke om, at dette kunne være mit sidste skrid.

1,68

  På side 46 i bogen spørg Cecilie efter Jeppes højde, og derefter fortæller hun Jeppe, hvor høj hun selv er 1,68. Jeg tror, at linjen er oprejst, fordi at hun er et helt menneske, med masser af livsglæde, fordi hun ikke ved, at hun har fået uhelbredeligt kræft.

0,22

  Det går godt til basket og hans scorings gennemsnit er på 22,3 mål. Senere da Cecilie er død, måler han hende fra hendes nakke til hendes næsetip, som viser sig at være 22 cm. Jeg tror, at linjen går ned ad bakke, fordi hendes kræft tager mere til, man kan se at den går ned ad, som også kan symbolisere; at man er på vej til at ligge sig i graven. Jeg fortolker, at når strengen stadig er punktet, at der stadig er gang i Cecilies hjerte.

0,00

  Nu virker det som om der ikke er noget at gøre. Der er nul basket, nu Cecilie, nul håb. Cecilie havde heller ikke flere appelsiner/år tilbage.
  Jeg tror, når linjen ligger ned, kan det symbolisere; død. Nu hvor linjen ikke er punktet mere, tolker jeg det, at hendes hjerte er gået i stå. Jeppe har oplevet meget under processen, hvor Cecilie har haft kræft. Jeppe har udviklet sig meget igennem hele historien, og har fået en del livserfaring.

  Jeppe og Jack har et ”ritual”, som går ud på, at Jeppe ringer til Jack efter sin basketballtræning, og at de så hugger om en øl over telefonen. ”en, to, tre nu!” og så råber den ene enten sten, saks eller papir, mens modparten derefter fortæller hvad han har.
  Jeg tror, at forfatteren har valgt at bruge dette som titlen på bogen, fordi det både lyder spændende, og giver læseren en undren, hvorfor dette lige er overskriften. Det symboliserer også, - synes jeg – at man tager springet ud i noget nyt. At man satser noget, er klar på en ny begyndelse. Det er nok også et symbol på Jack og Jeppe, deres kammeratskab og alt det, de har sammen.
Både ved at kalde bogen ”En, to, tre nu!”, men også det at den vending bogen slutter med, får læseren til at tænke over, hvor vigtigt et godt kammeratskab er.
Det at man altid har en at komme til, hvis alle andre svigter én. I slutningen ser man også ”en ny begyndelse”, som giver læseren et smil på læben, og gør at man kan forestille sig drengenes tur ned gennem Europaa

  Bogen handler mest om nogle unge mennesker, som bl.a. får noget af nogle af de ting livet kan byde. Romanen er skrevet i et ungdommeligt sprog, som af den grund appellerer meget til unge. Temaerne omhandler meget forelskelse, kammeratskab, fest og alkohol, at rejse væk/stikke af, men også det at miste en man har kær, og hvad der sker, når man ikke er her mere. Dog, vil jeg også mene, mange voksne vil kunne identificere sig med denne bog. Der vil højst sandsynligt være ting, man kan tænke tilbage på og mindes fra ens ungdom. De fleste af temaerne som bogen har, er jo trods alt meget relevant for alle aldre.

  Cecilie og Nono præsterer noget for at stoppe tutgilaerne i alt ødelægge Cecilies krop. Cecilie prøver at holde sig selv beskæftiget ved at forestille sig disse ting. Han begynder på samme måde heller ikke at stå og se passivt til, men Cecilie bliver svagere og svagere. Han forestiller sig, at han ved at gøre nogle bestemte ting og ved at vinde sine basket kampe kan hjælpe Cecilie med at vinde kampen mod kræften.

Et godt råd

  Kære Jeppe

  ”Jeg synes, at I skulle snakke og diskutere det at tage til Gran Canaria, med Cecilies forældre og fortælle dem hvor vigtigt det er, at I kommer afsted, argumenter for det. Fortæl dem at det kan være noget af det sidste, og det bedste hun kommer til at opleve i sit liv. På den måde får i højst sandsynligt en bedre tur, og I får det bedre sammen, og det bliver bedre at leve med på Gran Canaria. I vil ikke tænke ”åh nej, hvad mon vores forældre tænker!”. Det vil give jer meget bedre samvittighed og dermed en bedre ferie.”

Håber i vill hjælpe 
Hilsen Noah