Fysik

Forbrænding

10. september 2014 af Gymnasie1g (Slettet) - Niveau: C-niveau

Vi har i fysik lavet et forsøg, hvor vi skulle måle den energi der blev overført fra en brændende peanut til en dåse med vand. Vi beregnede så den overførte energi og sammenlignede det med varedeklarationen. Der er stor forskel på gram energi. Det skyldes at ikke alt energi bliver overført til dåsen, når vi brænder peanutten, men mit spørgsmål er: Hvor bliver energien så af?


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. september 2014 af peter lind

Nu kender jeg ikke detaljerne i forsøget. For eks. hvis en peanut brænder vil ilden da blive slukket når den kommer i vand. Hovedfejlen er nok varmeafgivelse til omgivelserne. Hvis den er sat i brand inden den kommer i dåsen vil noget af energien være brugt inden den kommer i dåsen.


Brugbart svar (1)

Svar #2
11. september 2014 af mathon

Den overskydende energi tilføres de nære omgivelser.


Brugbart svar (1)

Svar #3
11. september 2014 af hesch (Slettet)

Den brændende peanut, vil udstråle en ubetydelig mængde strålevarme. Langt størstedelen af varmen, skal derfor overføres ved konvektion ( varme gasser, der stiger op mod dåsens bund og udenom dåsen ).

Virkningsgraden er mildest talt elendig.

Du kan jo lave et andet forsøg:  Tænd et stearin lys. Hold en teske med vand et stykke over flammen, med henblik på at varme vandet op. Hold nu en hånd umiddelbart over teskeen, altså indtil du brænder fingrene.

Men hvorfor brænder du fingrene, når nu al varmeenergien skulle afsættes i teskeen ?

Svaret er selvfølgelig, at måske 95% af de varme gasser stiger uafkølet udenom teskeen, og rammer din hånd.


Skriv et svar til: Forbrænding

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.