Matematik

Fourieranalyse

02. november 2014 af Haxxeren - Niveau: Universitet/Videregående

Hej,

Jeg her i gang med at læse om fourieranalyse og jeg faldt over følgende formulering:

"Why are the approximating functions, called the partial sums of the series, in this example always zero at 0 and π?"

Hvis nu fouriertransformationen er repræsenteret ved:

f(x) = a0 + ∑n=1 (ancos(nx) + bnsin(nx)),

hvordan kan f(x) give 0, når der indgår cosinusfunktioner, der ikke er nul i x = 0 og π?


Brugbart svar (0)

Svar #1
02. november 2014 af peter lind

Der står "i dette eksempel", så det er ikke noget, der gælder alment. Hvis f(x) er en ulige funktion bliver an = 0 for alle n


Svar #2
02. november 2014 af Haxxeren

#1

Formuleringen er fra introduktionen, hvor der ikke er gennemgået et eksempel. Men senere kommer der et eksempel, hvor vi ender med at bruge kun sinusfunktioner, som tilfældigvis er 0 ved x = 0 og π.

Så det er ikke generelt eller hvad?


Brugbart svar (0)

Svar #3
02. november 2014 af mathon

cosinusfunktioner:

 For
                n\cdot x=p\cdot \frac{\pi }{2}\; \; \; \; p\in \mathbb{Z}

dvs
               x=p\cdot \frac{\pi }{2n}

sinusfunktionen er en ulige funktion.


Svar #4
02. november 2014 af Haxxeren

#3

Hvad er det du prøver at forklare med det?


Brugbart svar (0)

Svar #5
02. november 2014 af peter lind

#2 Det gælder ikke generelt. Du kan bare sætte f(x) til cos(x). Der holder det åbentlyst ikke


Svar #6
02. november 2014 af Haxxeren

#5

Hvis nu f.eks. f(x) = -k for -π < x < 0 og f(x) = k for 0 < x < π, finder man ud af, at approksimationen kun indeholder sinusfunktioner. I x = 0 samt x = ±π giver approksimationen lig nul. Ja, jeg ved godt, at det er fordi sinus ikke har en værdi i de pågældende punkter, men er det fordi, at f(x) ikke er defineret i disse punkter, at vi får 0? Hvordan kan man give en forklaring på det?


Brugbart svar (0)

Svar #7
02. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

#6

Den viste ulige funktion f(x) er diskontinuert i x = 0. Når man Fourierudvikler en funktion, der er diskontinuert i et diskret punkt, vil sumfunktionen for Fourierudviklingen have en værdi i diskontinuitetspunktet, der er middelværdien af funktionens grænseværdier fra højre og venstre.


Svar #8
03. november 2014 af Haxxeren

#7

Du har ret.

Ved du, hvilken notation de bruger i lærebogen under figur 262? Der står f(1-0) og f(1+0). Er det en almen skrivemåde?
https://dl.dropboxusercontent.com/u/31729551/1.jpg


Brugbart svar (0)

Svar #9
03. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

#8

0 er jo netop middelværdien af -k og k .


Svar #10
03. november 2014 af Haxxeren

#9

Ja, det bemærkede jeg. Grænseværdien fra venstre og højre er vel hhv. -k og k, ikke?

Vil du tjekke notationen i #8?


Brugbart svar (0)

Svar #11
03. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

#10

Jeg kan ikke mindes at have set den notation før, men det er jo forklaret, hvad det betyder.


Svar #12
03. november 2014 af Haxxeren

#11

Ja, men giver det mening?

Jeg har altid lært det på følgende måde:

a = (y2-y1)/(x2-x1) = (f(x0 + h) - f(x0))/((x0 + h) - x0),

men forudsætter denne her skrivemåde, at man differentierer fra 'højre'?


Brugbart svar (0)

Svar #13
03. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

#12

I det vedlagte i #8 er der en fortegnsfejl i den højrehåndsafledede; det skal være

        (f(x0 + h) - f(x0 + 0)) / h

Den venstrehåndsafledede er korrekt.

Dit udtryk i #12 gælder, når funktionen er differentiabel. For de to udtryk for venstre- og højrehåndsafledede går h mod 0 gennem positive værdier i begge udtryk. Derfor er h erstattet af -h i den venstrehåndsafledede.


Svar #14
03. november 2014 af Haxxeren

#13

Er det vigtigt, at h går mod 0 gennem positive værdier? Hvad har det at sige?


Brugbart svar (0)

Svar #15
03. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

#14

Nej. Det der er vigtigt er, hvad der bliver formuleret. Jeg gjorde blot opmærksom på, at din tekst har tilrettelagt det sådan.


Svar #16
03. november 2014 af Haxxeren

#15

Hvis nu jeg lavede en Fourierudvikling af funktionen til venstre i linket i #8 og jeg efterfølgende undersøgte et punkt, hvor funktionen var kontinuerlig - f.eks. x = 0,5. Hvad er det helt præcist jeg ville få ud af min Fourierudvikling, hvis jeg satte x = 0,5? Ville jeg få den samme værdi som, hvis jeg havde sat x = 0,5 i min oprindelige funktion, der hedder x2?


Brugbart svar (0)

Svar #17
03. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

#16

Ja, i alle de punkter, hvor funktionen f(x) er kontinuert, vil Fourierudvilingen for funktionen stemme overens med f(x). Det fremgår jo også klart af den indrammede tekst i det vedlagte i #8.


Svar #18
03. november 2014 af Haxxeren

#17

OK, så når vi rammer punktet x = 1 i figur 262, så får vi kun middelværdien af grænserne målt fra hhv. venstre og højre. Vil det sige, at vores Fourierudvikling divergerer i netop x = 0?


Brugbart svar (0)

Svar #19
03. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

#18

Fourierudviklingen divergerer ikke; den konvergerer, men grænsefunktionen er diskontinuert, hvor f(x) er diskontinuert. Funktionen f(x) er antaget at være stykkevis kontinuert. I et diskret diskontinuitetspunkt kan f(x) i princippet have en arbitrær værdi; uanset, hvad denne værdi er, vil Fourierudviklingens værdi være middelværdien af grænseværdierne fra højre og venstre.

Jeg ved ikke, hvad du sigter til for x = 0?


Svar #20
03. november 2014 af Haxxeren

#19

Jeg spurgte, for at have en idé om jeg havde forstået det, men jeg tror at jeg har fanget den nu.

En sidste ting. Jeg forstår virkelig ikke, hvad der bliver lavet i det følgende:

https://dl.dropboxusercontent.com/u/31729551/1.jpg

Skal det forstås, at f(x) har perioden p = 2L og en anden funktion f(v) har perioden p = 2π? Jeg er lidt på bare bund her.


Forrige 1 2 Næste

Der er 34 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.