sænkning af SU

1) SU må prisreguleres hvert år pga. af inflation. Hvis SU'en ikke stiger hvert år, er SU'en i realtal faktisk dalet.

2) Hvad ønsker vi at give studerende? Ønsker vi, at de akkurat skal overleve, eller ønsker vi, at de har råd til et værdigt liv under uddannelsen? Du kan tale om, hvad der er forsvarligt at give en studerende. Med din vinkel havde jeg nok sagt, at man selvfølgelig ønsker at give de studerende et værdigt liv. 

3) Vi risikerer, at forældre ikke har råd til at få sine børn uddannede, om SU'en bliver for lav. Så vil de måske hellere have, at barnet går direkte i gang med at arbejde, fordi de ikke klarer at forsørge barnet.

4) Det skal kunne være muligt for en studerende at kunne flytte hjemmefra og blive et modent menneske, og dette skal kunne gøres muligt uanset hvor rige ens forældre er. Et samfund, hvor unge er bundet i forældrenes hjem til de bliver færdige med uddannelse (som er rimeligt sent i nutidens samfund) er absurd.

5) En lærling får lærlingeløn for sit fysiske arbejde. Burde en studerende ikke får studieløn for sit intelektuelle arbejde?

Dén bli'r svær – jeg føler, som skattebetaler, ærligt talt ikke jég får noget for pengene. ;) I hvert fald ikke når vi taler om gymnasieelever.

Kigger vi på #1 er der nogle interessante punkter. Dog småfniste jeg lidt ad pkt 5; 'intellektuelle arbejde' ... i gymnasiet? Desuden har gymnasieelever ingen reelle udgifter: I har ingen udgifter til bøger, jeres transport klarer I via nasserkortet (ups, ungdomskortet), bor I hjemme, får I sikkert i forvejen i hoved og bagdel. I runde tal 2000 bobs pr. teenager om måneden. Sprut- og cafépenge lige ned i foret.

Hvis man er over 18 er der ingen garanti for, at man får "i hoved og bagdel" derhjemme. 
Det burde SU'en tage højde for, og desuden burde SU'en gøre det muligt for studerende at være uafhængige af sine forældre. Desværre bor jeg på Færøerne; her betaler vi selv for bøger og modtager 1669 kr. om mdr, som er en utrolig lav støttte til studerende, eftersom priserne på Færøerne ofte er 30% eller 40% end i Danmark (i nogle tilfælde har jeg fundet mere end 100%)

Hvis man bor for sig selv er SU'en ikke kun en støtte, men en absolut nødvendighed (medmindre man har forældre der stadig forkæler én).

Et punkt jeg glemte at nævne er dette: Hvor meget burde en studerende at arbejde efter skoletid? En gymnasiel uddannelse fx er betragtet som et fuldtidsarbejde, og jo mere en studerende arbejder efter skoletid, desto mindre energi og tid har de til at fuldføre sit studie. I min optik burde SU'en række så langt, at enhver studerende ikke havde haft brug for at arbejde efter skoletid, og hvis man er et overskudsmenneske kan man så have et moderat fritidsarbejde for at tjene nogle ekstra skillinger.

Det er vel i samfundets interesse, at studerende fuldstændigt hengiver sig til sit studie, og forhold som ens privatøkonomi ikke skal nedsætte kvaliteten af de unges uddannelser.

Hey, Føroyar. Stuttligt at få lidt input fra resten af Rigsfælleskabet – der kan hurtigt gå selvfed insularisme i den her i "hovedlandet". ;)

Ved du hvad, universitetsstudier er – på papiret – også at betragte som fuldtid, men det forhindrer ikke unistuderende i at have jobs ved siden af – og kunne jonglere med begge dele kyndigt og fornuftigt.

Til gymnasieelevernes forsvar skal dog siges at de er lidt fastlåst fordi de, i almendannelsens navn, skal undervises i "alt muligt crap", mens unistuderende har valgt én ting, hvorved deres antal undervisningsdage og -timer bliver derefter. Jjég, fx, har dette semester kun 2x45 min onsdage og fredage, så det gør jo mit arbejdsskema noget mere fleksibelt – men dermed ikke sagt at jeg bruger resten af den 'akademiske uge' på vin, kvinder og sang.

I øvr. hár SU'en taget højde for hoved og bagdel; dels fordi man først får den ved det fyldte 18. levnedsår, dels fordi udeboende får mere end hjemmeboende, netop fordi eleven ikke formodes at skulle betale husleje derhjemme.