Fysik
Krøyer
er der nogen der kan forklare mig hvordan og hvorfor Krøyer vha. kugler kunne få et nedsunken skib til at flyde??
Svar #1
17. november 2014 af hesch (Slettet)
Krøyer ? ?
Det var da Joachim von And, måske i samråd med Georg Gearløs, der opfandt metoden. Her anvendtes bordtennisbolde.
De fortrænger vandet inde i skibet, og vejer selv nærmest ingenting. Det er Archimedes lov.
Svar #2
17. november 2014 af Eksperimentalfysikeren
Det er korrekt, at ingeniør Karl Krøyer kopierede metoden, dog brugte han polystyrenkugler, den type plastikkugler, der indgår i flamingoplader. Kuglerne er plastikkugler, der er blevet varmebehandlet og "poppet" omtrent som popcorn.
Skibet var sunket i en kuwaitisk havn med 5000 får.
Kuglerne kan i dag købes under populærbetegnelsen Krøyerkugler. De bruges dels som råstof til flamincomaterialet, dels som pakke materiale og til fyld i bl.a. sækkestole.
Svar #3
17. november 2014 af hesch (Slettet)
#2: Ja, han kopierede, og han søgte endog patent på ideen. Men den gik ikke: Vi er nogen, der læste storebrors lager af gamle Anders And blade, og udmærket kan huske dem.
Næste gang er der vel nogen, der søger patent på kubiske æg, eller en lommelygte, der kan "lyse sort", så det bliver helt mørkt, når man tænder den. Men den går heller ikke: Det er alt sammen opfundet af Anders And & Co. forlængst.
Skriv et svar til: Krøyer
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
