Dansk

hej er der nogen der kan hjælpe mig

10. januar 2015 af alfine23 (Slettet) - Niveau: A-niveau

hey alle sammen jeg er i gang med en dansk opgave om filmen nordvest fra 2013, jeg ved ikke hvad en konklusion er håber der er nogen der kan hjælpe mig på forhånd tak 


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. januar 2015 af NordiskSprogLitteraturStuderende (Slettet)

Hej,

En konklusion opsummerer din analyses vigtigste pointer, og kommenterer på dem.

Jeg kan også hjælpe dig med at lære tegnsætning (komma, punktum mv.), hvis du ønsker?

Mvh Viktor


Brugbart svar (2)

Svar #2
11. januar 2015 af Stygotius

På dansk kommenterer man ikke noget.  Det er valbydanglish.

En konklusion er ikke bare en opsummering. Den er, -som navnet siger, en afslutning hvori man konkluderer noget, dvs. kommer med en bekræftelse eller en afkræftelse af ens titels spørgsmål  -ud fra en bedømmelse af de fakta man har fremlagt i løbet af sin besvarelse.  


Brugbart svar (0)

Svar #3
11. januar 2015 af NordiskSprogLitteraturStuderende (Slettet)

Arj, det var da en kedelig sprogholdning Stygotius. Vær nu lidt ung med de unge.


Brugbart svar (1)

Svar #4
11. januar 2015 af rakijovic

Tiltalekomma før 'Stygotius' – som i øvrigt har helt og aldeles ret. At kommentere på er en debil anglicisme; det er vel bare et spørgsmål om tid før sprogfjolser som du begynder at drive bil eller spørge spørgsmål.

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Brugbart svar (1)

Svar #5
11. januar 2015 af NordiskSprogLitteraturStuderende (Slettet)

I gør Studieportalen til et bedre sted for alle!

I, rakijovic og Stygotius, formår på særlig eksemplarisk vis at hæve barren (hov, hvad lavede den anglicisme dér) for saglige og hjælpsomme indlæg. Vær nu ikke så beskedne; I ved lige så godt, som jeg, at uden Jeres hyperpedantiske, logisk atomiserende, intellektuelt prætentiøse, unødigt omstændeliggørende og ukonstruktive sprogrettelser, ville denne hjemmside ganske enkelt ikke være værd, at benytte sig af.

Må jeg applaudere De herrer!


Brugbart svar (0)

Svar #6
11. januar 2015 af Stygotius

Mon NordiskSprog.....  kender ordet "malapropisme" ??

Er det særlig "ungdommeligt" at blafre med sit misforståede valbyengelsk ?

På dansk optræder verbet "kommentere" altid transitivt.

Siger denne NordiskSprog også at nogle danskere "diskriminerer mod" udlændinge??

-eller at lægerne "opererede på" ham ??

Er det særlig "ungdommeligt" at være "hjælpsom" ved at videregive en skoleelev-misforstået opfattelse af hvad en konklusion er ??   Det er næppe at bringe et "sagligt og hjælpsomt indlæg".

"NordiskSprogLitteraturStuderende"  foregiver at være universitetsstuderende, og så forventes man at vide hvad en konklusion er.

Jeg beklager hvis han tager fornærmelse, eller hvis jeg gør ham opsat..


Brugbart svar (0)

Svar #7
11. januar 2015 af NordiskSprogLitteraturStuderende (Slettet)

Jeg tager fornærmelse, Stygotius, fordi du optræder med en autoritet på området, hvilket du ikke er berettiget til at have. Vi kan sagtens sige at en konklusion skal opsummere besvarelsens pointer og kommentere på dem, lige så vel som vi kan sige at en konklusion be- eller afkræfter en eller flere givne problemstillinger.                   

I danskfaget (som spørger har oprettet sit indlæg under) vil jeg mene at netop de kommenterende og vurderende niveauer er vigtigere end en simpel validering af "titlens spørgsmål". Dette fordi evnen til at fortsat argumentere for sin besvarelse, dens teoretiske basis og overvejelser om metode vejer tungere.

Men dette er ikke kernen i vores diskussion, det er derimod, som jeg indledte med, at du optræder med absolut autoritet på områder i et fag som kan og bør diskuteres, men som vi jo selvsagt ikke får mulighed for at gøre.

Dette gælder også for spørgsmålet om man bør kommentere på noget eller ej. Jeg respekterer at du, og rakijovic, har en bestemt sprogholdning, men i sagens natur kan disse sprogholdninger ikke blive til lov. Men jeg vil meget gerne diskutere dem, ikke mindst fordi jeg finder emnet fagligt spændende.

Til slut vil jeg gerne anerkende noget. Nemlig at rakijovic har ret ift. komma ved tiltale, hvilket jeg vil forsøge at blive bedre til at huske fremover. Dette er et oplæg til en egentlig konstruktiv diskussion - den får man ikke ved at lægge ud med at kalde opponenten 'sprogfjols'.


Brugbart svar (0)

Svar #8
11. januar 2015 af Stygotius

Dette er desværre noget sludder så umodent  at det unddrager sig kommentar.

Hvis forfatteren er "Nordisk sprogstuderende", bør han vel være i stand til at skrive dansk.


Brugbart svar (0)

Svar #9
11. januar 2015 af Stygotius

P.S.

En konklusion er som bekendt (?) en logisk slutning.

Ved blot at opsummere konkluderer man ingenting.


Brugbart svar (0)

Svar #10
11. januar 2015 af NordiskSprogLitteraturStuderende (Slettet)

Hvorfor, Stygotius, skal vi belemres med din kommentar til et ganske veldisponeret indlæg, som du ellers fandt for umodent at kommentere på?

Hovedsagen nu er at hjælpe spørgeren. Dette ser dog ud til ikke at interesse dig.


Brugbart svar (0)

Svar #11
11. januar 2015 af NordiskSprogLitteraturStuderende (Slettet)

Lad os tage den igen. 

Lige så vel som vi i danskfaget kan sige at en konklusion be- eller afkræfter en eller flere givne problemstillinger (din logiske slutning), kan vi sige at en konklusion bør være opsummerende, kommenterende og vurderende.        


Brugbart svar (0)

Svar #12
11. januar 2015 af Stygotius

Nonsens.


Brugbart svar (1)

Svar #13
11. januar 2015 af exatb

At konkludere er at udlede noget af de kendsgerninger der lægges frem. Feks afviste Luther at man kunne frelses vha gode gerninger,  og ligeledes afviste han at man kunne frelses gennem køb af afladsbreve. Man kan således konkludere at han var på kollisionskurs med den katolske kirke, fordi de havde modsatte holdninger.

En konklusion er ikke nødvendigvis en bekræfttelse eller afkræftelse af en problemformulering. Hvis der spørges "Hvorfor fældes der så meget regnskov" i overskriften, skal konklusionen være et svar på dette spørgsmål. Altså ikke et ja eller nej. Den skal give et svar på den overordnede problemstilling. Konklusionen kan være subjektiv, så man skal nok være varsom med at kalde den for en logisk slutning. Nogle kan nå frem til at den fattige befolkning ikke har andre muligheder, andre at det er grådige forrretningsmænd der vil score kassen. 


Brugbart svar (0)

Svar #14
11. januar 2015 af Stygotius

Ja, jo, det er da rigtigt at en konklusion ikke nødvendigvis er en bekræftelse eller en afkræftelse.

En konklusion er det man konkluderer fra visse fakta.

En konklusion er jo det sidste led i en syllogisme, -noget som bygger på de foreliggende præmisser.

I en skoleopgave vil præmisserne være det man fremlægger i løbet af opgavens tekst.

En typisk (falsk) syllogisme vil være:

1. præmis:    Alle rygere får lungekræft.

2. Præmis:   Peter ryger

Konklusion:  Peter får lungekræft.

Erasmus Montanus laver jo sin bekendte og forkerte konklusion når han siger:

1. En sten kan ikke flyve

2. Morlile kan ikke flyve.

Konkusion:  Morlille er en sten. 

Hvorfor er konklusionen forkert?  - - -fordi man ikke kan konkludere noget ud fra kun negative præmisser.

Summa summarum:  Vi kan nu konkludere (hvis man accepterer præmisserne) at en konklusion ikke bare er en opsummering.


Skriv et svar til: hej er der nogen der kan hjælpe mig

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.