Matematik

H+K?

17. marts 2015 af milla00 - Niveau: 9. klasse

Der er nogle hunde og kyllinger (H+k) der må kun være 36stk

Der skal være 100 ben i alt

Hvor mange kyllinger og hunde er der?.

Ps. kan i kommer med en forklaring så jeg også kan forstå det? :D Tak på forhånd


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. marts 2015 af Drunkmunky

Så hvis H betegner hunde og K betegner kyllinger, så får vi fra den første sætning, at der skal være 36 i alt, at

H+K=36.

Da hunde har 4 ben og kyllinger 2 ben, og der så skal være 100 i alt, så får vi den anden ligning 4H+2K=100.

Vi skal nu løse de to ligninger med to ubekendte.

Så hvis vi løser for H i den første ligning får vi, at H=36-K. Dette sætter vi ind i den anden ligning, og får da

4H+2K=100 \ \Leftrightarrow \ 4(36-K)+2K=100 \ \Leftrightarrow \ 144-4K+2K=100

Dette giver, så -4K+2K=100-144, hvilket er det samme som -2K=-44, og dermed, vil K=22. Dette sætter vi så ind i den første ligning, og ser, at H+22=36 løses af H=14, da 36-22=14. Altså skal der være 22 kyllinger og 14 hunde.


Svar #2
18. marts 2015 af milla00

Mange tak for hjælpen! ^_^

Skriv et svar til: H+K?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.