Fysik
Elektromagnetisk stråling
Bør man inkludere skalmodellen til eksamen og hvad bør der i så tilfælde siges om den?
Svar #1
06. juni 2015 af LarveD (Slettet)
Det kommer an på spørgsmålet og emnet.
Kan du sige, hvad oplægget skal handle om?
Svar #2
06. juni 2015 af mbn89 (Slettet)
Om elektromagnetisk stråling, hvor man bla. skal fortælle om varmestråling og henholdsvis bølgebeskrivelse og partikelbeskrivelse af elektromagnetisk stråling. Jeg tænker, at det måske var vigtigt eller nødvendigt at tage den med, for at forklare Wiens forskydningslov, og hvad varmestråling er.
Er der egentlig forskel på skalmodellen (med K, L, M osv. -skaller) og så på Bohrs atommodel?
Svar #4
07. juni 2015 af LarveD (Slettet)
Okay, altså det nemme svar er, at du selv kan bestemme, hvad du vil fokusere på. Så forbered dig på det, det kan være de spørger dig. Ellers kan du bare selv forklare lidt om det. Du skal bare passe på tiden.
Svar #5
07. juni 2015 af hesch (Slettet)
Jeg troede, at elektromagnetisk stråling havde med poynting vektor at gøre?
Elektromagnetisk stråling forløber helt uanstrengt i vacuum, og her er der da ingen elektronskaller.
https://www.google.dk/search?q=poynting+vector&ie=utf-8&oe=utf-8&gws_rd=cr&ei=9lt0VeeZIsXbU-uzgYgE
Svar #6
07. juni 2015 af LarveD (Slettet)
Elektromagnetisk stråle (en foton) kan komme ud af emission fra en atomkerne i exciteret tilstand, hvor der hopper en elektron fra en af de ydre skaller længere ind. Energiforskellen i skallerne er så svarende til fotonens energi.
Svar #7
07. juni 2015 af hesch (Slettet)
#6: Det er et eksempel på hvordan den frembringes. Den kan også frembringes af en antenne, hvor det ikke har med energiforskel i skallerne at gøre, men med svingende magnetiske og elektriske felter i kombination.
Herfra har den det jo med at "komme videre i sit liv" over afstande på adskillige lysår. Det er denne del af den elektromagnetiske strålings "liv" jeg tænker på. Måske man også kunne komme ind på hvordan den ender sine dage? Hvad ved jeg? Emnet hedder jo bare: "Elektromagnetisk stråling".
Svar #8
07. juni 2015 af mbn89 (Slettet)
Tak for alle jeres input. Jeg har besluttet mig for at tage den med.
#7 Kender du nogle gode links til elektromagnetisk stråling frembragt af en antenne, må du meget gerne dele dem.
Svar #9
08. juni 2015 af hesch (Slettet)
#8: Nej, det har jeg egentlig ikke, og hvis jeg havde, ville jeg ikke kunne forstå hvad der stod i det.
Men jeg har selv konstrueret/bygget en radiosender for år tilbage, hvori der indgik en spole og en kodensator i en parallelsvingningskreds. Når spændingen har maksimum over spolen, er strømmen gennem spolen 0, og vica versa. Så strøm og spænding, alias magnetfelt og elektrisk felt, er faseforskudt 90º.
Dermed er en poynting vektor "født", og drøner med lysets hastighed ned på terassen, hvor jeg så vha. grammofonen og en FM-radio kunne høre "Pink Floyd", "Procol Harum" og hvad der ellers passede mig, uden Jørgen de Mylius' irriterende kommentarer og pladevalg, mens jeg repeterede fysik til studentereksamen. Dengang var der altid skyfri himmel, hamrende varmt og vindstille i læseferien (i hvert fald på min terasse).
Senderen fyldte en lommetændstikæske (mærke: Tordenskjold) og "kørte" på 4,5V batteri. Det er det jeg nogen gange insinuerer: Dengang kunne vi vores kram.
Skriv et svar til: Elektromagnetisk stråling
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
