Matematik
Epidemiologi - risikodifferens
Hej derude
Jeg sidder med en epidemiologi opgave, der lyder: Beregn den absolutte forbedring af den nye behandling i forhold til standardbehandling, samt antallet man skal behandle med den nye behandling i stedet for standardbehandling for at undgå et tilbagefald af c. difficile infektion indenfor 10 uger efter behandlingsstart.
Af svarnøglen kan jeg se, at første del af opgaven skal løses ved at udregne risikodifferensen (RD=p1-p0, hvor p1 og p0 er den estimerede risiko for hhv. den nye behandling og standardbehandlingen). Da 15 ud af 16 blev helbredt med den nye behandling og 4 ud af 13 blev helbredt med standardbehandlingen, plotter jeg disse tal ind i formlen: RD=(15/16)-(4/13)=0,63. Jeg udregner altså den kumulerede incidensproportion (risikoen) for de to behandlingstyper og trækker dem fra hinanden for at bestemme differensen. Og nu kommer mit spørgsmål: Hvordan skal dette fortolkes/hvad er konklusionen? Svarnøglen siger: dette betyder at pr. 100 behandlede var der 63 flere, der blev helbredt blandt dem, der fik den nye behandling end blandt dem der modtog standardbehandling.
Skal det forstås sådan, at pr. 100 der bliver behandlet og helbredt med standardbehandling, så er der 163 der bliver helbredt ved den nye behandling?
Til anden del af spørgsmålet giver svarnøglen dette svar: Antallet man skal behandle for at opnå en helbredelse uden tilbagefald <10 uger er 1/RD=1/0,63=1,59, dvs. man opnår en helbredelse uden tilbagefald for hver 1,6 behandlede.
Her søger jeg et svar på, hvorfor vi siger 1/RD?
Jeg håber, at der er en derude, der kan hjælpe! På forhånd tak
Svar #1
13. august 2015 af peter lind
Hvad menes der med tilbagefald af c ?
Det betyder at blandt 100 behandlede vil antal helbredte med den nye metode blive ca 100*15/16. Med den gamle metode vil ca 100*4/13 blive helbredt. Der bliver altså helbredt 100*15/16-100*4/13 = 63 flere ved den nye metode.
NB Det er et alt for lille forsøg til at resultatet er pålideligt
Skriv et svar til: Epidemiologi - risikodifferens
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
