Induktionsspænding og vekselspænding

Iinduktionsspænding og vekselspænding/vekselstrøm er ikke det samme.

Induktionsspænding optræder, når en magnet bevæger sig i forhold til en leder, og når et magnetfelt i en spole ændrer sig.

Vekselspænding er en spænding, der skifter mellem positiv og negativ spænding. Tilsvarende er vekselstrøm en strøm, der løber skiftevis den  ene og den anden vej i en ledning.

Vekselspænding og -strøm frembringes ofte ved induktion. Det sker på kraftværkerne, og i transformatorerne i vort forsyningsnet. De kan også frembringes ved hjælp af halvledere, f.eks. store transistorer, der bruges til at vende strømmen. Det gøres i stor stil ved den store højspændingsforbindelse til Sverige, i mindre skala i S-tog og IR4-tog til at omforme spændingen til 3-faset vekselspænding, som motorerne har brug for. I lille skala er en almindelig forstærker i lydudstyr også et af disse kredsløb.

Normalt vil en induktionsspænding være en vekselspænding, for man kun kan ændre magnetfeltet en vis mængde inden man er nødt til at stoppe og evt. føre ændringen tilbage. Hvis man fører en magnet ind i en spole, vil der induceres en spænding mens man fører magneten ind. Når den er helt inde, kan den ikke komme længere og man må standse eller føre den videre. I sidste tilfælde vil induktionsspændingen vende.

Skal man bruge jævnspænding, vil man normalt ensrette en vekselspænding. Der findes konstruktioner, der kan give en jævnspænding ved induktion uden ensretning. De er vist nok uden praktisk betydning i dag.