Yahya hassans digtsamnling - Hvem er "jeg´et"

Man skal altid passe på ikke at tro at et digts "jeg" (kaldet en "persona") er digteren selv, men i dette tilfælde mener jeg at man roligt kan gå ud fra at Hassans tekster er selvbiografiske.

At han og andrte så kalder dem for "digte" er et stort mysterium.. 

At han læser dem op med en stemme som et tågehorn, gør ikke sagen spor bedre.

At man brækker nogle linjer over og placerer dem under  hinanden gør ikke det hele til et digt.

Et digt skal have billedsprog og frem for alt, RYTME !!.

Hvad Hassan skriver, er da vigtigt at få sagt, men det har intet med poesi at gøre.

#1

Man skal altid passe på ikke at tro at et digts "jeg" (kaldet en "persona") er digteren selv, men i dette tilfælde mener jeg at man roligt kan gå ud fra at Hassans tekster er selvbiografiske.

At han og andrte så kalder dem for "digte" er et stort mysterium.. 

At han læser dem op med en stemme som et tågehorn, gør ikke sagen spor bedre.

At man brækker nogle linjer over og placerer dem under  hinanden gør ikke det hele til et digt.

Et digt skal have billedsprog og frem for alt, RYTME !!.

Hvad Hassan skriver, er da vigtigt at få sagt, men det har intet med poesi at gøre.

Tak for dit brugbar svar! Jeg er helt enig i det du siger - det har også været et veldiskuret emne, omkring Yahya hassans bog. Jeg vil  mere mene at det var en autofiktion.. Men i forhold det at kalde dem digte er bare blevet en vane! Jeg ved ikke lige helt hvad man ellers skulle kalde dem , da "teksterne" er opstillet layout mæssigt som et digt. Teksterne er ingen gang indehaver af rim, hvilket er meget vigtigt i et digt. Men jeg går ud fra at alle hans tekster er en afspejlning af hans virkelig liv. "jeg" personen er ikke ham selv men en afspejlining af hans eget liv.

Man kan sammenligne Hassans tester med de tv-udsendeler der hedder "Oprør fra ghettoen" om de forfærdelige forhold i mange muslimske kredse. Dér må voksne tilsyneladende gerne være voldelige over for deres børn (og, især kvindelige, søskende)

helt klart! Men jeg synes bare Yahya Hassan har generaliseret alt for meget i hans digte.. det nok derfor "muslimerne" har haft enorm meget kritik til hans digte. Men har særdeles åbnet op for nogle ting, som man ikke vidste i den mellemøstiske kultur.. 

her til sidst vil jeg bare lige høre.. Jeg skal i en opgave diskutere udgivelsen af Yahya Hassans (altså bogenhar påvirket den offentlige debat om multikulturelle forhold og livet i ghettoerne? har du nogle artikler som jeg kunne inddrage? tak på forhånd.

Næ, jeg har desværre ikke nogen liggende, men mon ikke der er masser at finde på Google ??

P.S.,  Når man ser hvor udbredt middelalderlige, primitive forhold er i de samfund, er det nok ikke så mærkeligt at man generaliserer,  især ikke når man selv har væer udsat for dem. 

Men hvis du støder ind på nogle artikler omkring det, kan du så ikke slå det op her? - tak på forhånd

p.s. Jeg er helt enig, men du må også se det fra en anden perspektiv. Jeg synes bare det er syndt for "resten". Teksterne kunne godt havde blevet skrevet på en anderledes måde... bare min mening.

Jeg giver ret i at Yahya Hassans digtsamling ikke var den bedste efter at have læst den, men at hans digte ikke indeholder rytme er jeg uenig i: "Mosters mand" er ved øjekast en trokæ med brudt versefod i første vers.

He, -den holder vist ikke i byretten.

Rytme er en gentagen af et bestemt rytmisk mønster. En enkelt fod er ikke en rytme.

Hvad brudt er der i trokæen "mosters" ??

Er jeg fejlslagen i hvad jeg siger? Hvor jeg kommer fra har rytmen altid været tryksvage-/stærke stavelser, også kaldet metrik. Hvis du er uenig værsgod.

Det brudte er versefoden, som alene naturligvis ikke er en trokæ, men første vers slutter på en trykstærk stavelse.

Nej, du er ikke "fejlslagen" En person kan ikke værre fejlslagen. Kun et projekt eller en plan kan være fejlslagen. Ordet "slagen" er p.p. af verbet "slå",som i "at slå fejl".  En person kan evt. have taget fejl.

Jo, versefoden er alene en trokæ. En trokæ er en versefod som består af en betonet og en ubetonet stavelse.

Ordet "trokæ" er en jambe, og ordet "jambe" er en trokæ.

Ordet "moster" er en trokæ, og den er ikke spor brudt..

Ja, det er rigtigt at metrik er rytme, -den stadige gentagelse af bestemte rytmiske enheder, -versefødder. Det hedder "fødder" fordi begrebet kommer fra dansen i antikken, hvor fødderne enten hævede eller sænkede sig for hvert trin.

Jeg tror du har misforstået mig eller også har vi talt forbi hinanden. Jeg henviste til digtet "Mosters mand" som indgår i Yahya Hassans digtsamling Yahya Hassan. Jeg troede at brugen af citationstegn og kursivering var alment...

Så nej, der er intet brudt i ordene "mosters mand", hvor ordet "moster" rigtig nok er en trokæ, men jeg henviste til første vers i digtet "Mosters mand"