Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

SRP: Hvad må man henvise til?

10. december 2015 af freddy96 (Slettet)

Hej Studieportalen

Vil forhøre mig om hvorvidt der er nogen, som har en bred indsigt i hvad man må og ikke må i SRP. Har nemlig fået fat i et kandidatspeciale fra Københavns Universitet som omhandler et af de emner som jeg kommer ind på i min opgave. Problemet er at hvis jeg vælger at bruge den universitetsstuderendes kilder, vil majoriteten være overvejende engelsksproget - hvilket jeg tænker en censor vil være noget mistænksom omkring. Helt konkret kunne jeg derfor godt tænke mig at vide, om det er "lovligt" bare at nævne at jeg har den fra eksempelvis: Universitetetsstuderende Per Pedersen: www.detteerbareeteksempel.dk (2012), side 34.

Tak på forhånd

Mvh. Frederik


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. december 2015 af MLektiehjælp

Jeg er uforstående over for din påstand om, at en censor skulle blive mistænksom hvis du kan læse engelsk. Derudover synes det ikke en god ide at direkte skrive  i brødteksten hvor du har din information fra. Måden at gøre på er typisk at bruge materialet enten direkte, i form af et citat, eller refererende. Begge dele følger du selvfølgelig op af en kildehenvisning (Pedersen 2012, 34) hvorefter censoren senere kan finde Pedersen, Per  i din litteraturliste hvis han er interesseret i mere information om kilden :) 


Svar #2
10. december 2015 af freddy96 (Slettet)

#1 Nu er det heller ikke helt så enkelt. Hvis det var en engelsk artikel, ville jeg bestemt ikke være utryg med at henvise til den. Forskellen er at jeg skal henvise til en engelsksproget teoribog - altså virkeligt tungt stof. Beklager hvis jeg har været ukonkret. 

Siger du så at jeg godt kan henvise bare til den studerende, uden at skulle henvise til den teoribog personen nu skulle have fået teori fra? :)


Brugbart svar (0)

Svar #3
10. december 2015 af MLektiehjælp

Jeg tror du må henvise til hvad du vil, hvad skulle stoppe dig? Selvfølgelig bør du overveje hvad der er mest hensigtsmæssigt. En "tung engelsksproget teoribog" vil nok, af de fleste, betrages som en mere akademisk acceptabel kilde end eksempelvis en kandidatstuderendes opgave, eller en artikel fra Ekstra Bladet. Du bør nok konsultere en person som kender reglerne for din opgave, men for mig at se, burde der ikke være noget til hindring for at bruge enhver kilde som giver mening for din opgave. 


Svar #4
10. december 2015 af freddy96 (Slettet)

Modtaget. Jeg må hellere konsultere mine studievejledere :)

Tak for hjælpen


Brugbart svar (0)

Svar #5
11. december 2015 af drjuliet (Slettet)

Jeg er lidt i tvivl om om du rent faktisk har læst de kilder du har henvist til, eller blot læst dem beskrevet i kandidatopgaven og så vil bruge dem derfra, altså uden selv at have læst dem. Hvis du ikke har læst kilderne ville jeg være påpasselig med at bruge dem, da du jo reelt så ikke ved om det overhovedet er tolket rigtigt i den opgave du har læst.

Svar #6
12. december 2015 af freddy96 (Slettet)

Har konsulteret min studievejleder som skriver at det er en acceptabel kilde at henvise til den studerendes kandidatspeciale. Derimod, vil en henvisning til en engelsksproget teoribog være mistænksom. 

#5 Jeg har netop ikke læst den den engelsksprogede kilde. 


Brugbart svar (0)

Svar #7
12. december 2015 af drjuliet (Slettet)

Godt du fik snakket med studievejledningen, for ja, man kan ikke henvise til ting man ikke har læst. Men når du har læst specialet så er det jo en reel kilde du har læst og forholdt dig til.

Skriv et svar til: SRP: Hvad må man henvise til?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.