Er dette argument induktivt eller deduktivt - hvorfor?

Umiddelbart vil jeg sige at der er tale om en deduktiv (men fejlagtig) slutning. Havde det været en induktiv slutning havde man sluttet noget generelt ud fra noget partikulært, eksempelvis denne sten kan ikke flyve, derfor kan sten (generelt) ikke flyve, eller alle de sten jeg har set var hvide, derfor er alle sten hvide. 

Det du har at gøre med her er en deduktiv fejlslutning. Altså et deduktivt argument med sande premisser og en falsk konklusion. Et lignendne eksempel ville være argumentet p1: alle fugle har næb, p2: dette dyr har et næb, k: derfor er dyret en fugl. Eksemplet her har ligeledes sande præmisser, men konklusionen kan være falsk (hvis dyret har et næb uden at være fugl). 

Det kan være sandt at alle fugle har næb, men samtidig kan der eksistere andre dyr som også har næb. Dvs. at det ikke KUN er fugle som har næb. I dit eksempel er det sandt at sten ikke kan flyve, men der er også andre ting som ikke kan flyve. Eksempelvis mennesker. 

Spørg gerne igen hvis jeg er uklar, eller du er uenig. 

Mange tak! Jeg kan også sagtens se din pointe, men hvordan ville du så modargumentere, at det skulle være en induktiv slutning? Induktive slutninger er jo baseret på observationer (ligesom her), og de kan have sande præmisser med en usand konklusion.

- Du har i hvert fald overbevist mig om, at der er tale om deduktion, jeg vil bare gerne vide, hvordan jeg kan argumenter imod induktion for netop dette eksempel.

Hm. Logik er ikke mit stærkeste område, men jeg skal forsøge. 

Generelt om induktive slutninger er det, at de slutter fra noget partikulært til noget generelt. Præmisserne gør aldrig konklusionen sand, men kun sandsynlig. Eksempelvis, solen har stået op hver dag indtil nu, derfor vil den også gøre det i morgen. Denne slutning er induktiv, og sandsynlig, men ikke nødvendig sand. Grunden til at sådanne slutninger kan have sande præmisser men en usand konklusion er det som kendes som induktionsproblemet. 

Din sætning er opbygget af to præmisser og en konklusion (umiddelbart det som kaldes en Syllogisme). Dette er en form for deduktiv slutning. Du har ret i, at induktive slutninger baseres på observationer, men dette betyder ikke at alle deduktive slutninger er a priori (medmindre der er tale om en tautologi). Deduktive slutninger gør også brug af observationer, overvej eksempelvis p1: Alle mennesker er dødelige, p2: Sokrates er et menneske, k: Sokrates er dødelig. I dette eksempel gøres der også brug af observationer (for at se at mennesker er dødelige, og at Sokrates er et menneske). 

Ift. dit argument: Jeg mener som sagt at der er tale om et deduktivt argument. Havde det været induktivt ville det slutte noget generelt ud fra det partikulære (eksempelvis ingen sten kan flyve). Grunden til at der er sande præmisser og en falsk konklusion er, at det er et fejlagtigt (invalid) argument :) 

Håber det hjælper, men jeg er som sagt ikke 100 % sikker 

Yes, nu er jeg helt med . Tusind tak for hjælpen!

Og lige endnu en ting: når man laver videnskabelige forsøg (i fx fysik) i skolen for at be- eller afkræfte teorier, gør man så brug af den deduktive metode?

Det der gør Erasmus Montanus' konklusion falsk, er at man intet kan slutte ud fra to negative præmisser.

Ad #3

Sokrates-og-de-dødelige-slutningen gør ikke brug af observationer, men af en præsupponeret sandhed i præmisserne.

I øvrigt anbefales det at bruge de såkaldt eulerske cirkler. 

Præmissserne med næb i dette indlæg er ikke udtømmende.