Dansk
Hjælp til forklaring af et citat fra Georg Brandes
Er der en, der kan hjælpe, med nedenstående citat, hvad er hans pointe. Det vil være en kæmpe hjælp.
GEORG BRANDES: »Hvo der ud fra Attraen efter store, afgjørende, gjennemgribende Omvæltninger sér ligegyldigt eller forsmaaende ned paa Udviklingsgangens langsomme Smaaforandringer, paa Politikens sendrægtige, skridtvise Smaaforbedringer, paa de Kompromisser, Praktikeren maa slutte, fordi han kun gjennem dem kan opnaa den delvise Virkeliggjørelse af sin Idé, paa de Associationer endelig, uden hvilke det for Enhver, der ikke brutalt kan befale, er umuligt at føre en eneste Tanke ud i Livets Virkelighed - han maa i det praktiske Liv give Afkald paa at røre en Finger; han kan, som Søren Kierkegaard, som Brand, aldrig gjøre Andet end at pege paa den svælgende Kløft, der skiller den virkelighed, vi have, fra Idealet.«
Svar #1
29. januar 2016 af Stygotius (Slettet)
"Den der på grund af sit brændende ønske om store afgørende forandringer, er ligeglad med -eller foragter- udviklingens langsomme, små ændringer, eller foragter politikernes træge, langsomme fremskridt, eller foragter de kompromiser som det praktiske menneske må indgå fordi han (!) kun gennem dem kan gøre sine idéer til virkelighed, eller foragter de associationer som enhver der ikke har magt, er nødt til at bruge for at realisere sine tanker, - -han må i den praktiske verden opgive at gøre noget som helst overhovedet.
Han kan, som Søren Kierkegaard, som Brand, kun pege på den store afstand der findes mellem den verden vi faktisk har, og den verden vi kunne ønske os."
Hans pointe er nok at mennesker gerne vil kunne ændre tingenes tilstand med det samme, nu og her, men er nødt til at indse at det kun kan ske ved at de (tingene) gennemgår en naturlig udvikling
Den der ikke har (politisk eller anden) magt til gennemtvinge ændringer omgående, må nøjes med at pege på hvad det er der burdes laves om.
Husk T T T (= things take time)
-Var det tydeligere??
Svar #3
30. januar 2016 af annahansen2 (Slettet)
Det var meget tydeligere. Tusind tak. Jeg sætter pris på dit svar.
Svar #5
30. januar 2016 af annahansen2 (Slettet)
Jeg har faktisk et andet som jeg ikke forstå, men det er næsten for flovt at spørge..
Det er nedenstående citat fra Pontoppidan som jeg har svært ved at forstå.
Henrik Pontoppidan til 11 januar 1900 til “Dr. Brandes!” Mon man forresten ikke i vore Dage noget for interesseret spørger om "Meningen" med en Bog, og mon ikke de Digterværker, der – som det hedder – bygges over en Ide, gerne bliver de magreste?
Det vil dog være en stor hjælp, hvis du kunne hjælpe mig med at forstå citatet..
På forhånd tak.
Svar #6
30. januar 2016 af Stygotius (Slettet)
Der er bestemt ikke noget som helst flovt i det.
Jeg tror at Pontoppidan mener at et litterært (og andet kunstnerisk) værk skal opleves og ikke "forstås".
Georg Brandes var jo først og fremmest en idéernes mand..
Jag hører f.eks. ofte folk sige at de ikke "forstår" musik, og så kan jeg kun sige "Så lyt dog, og oplev musikken, se hvad den gør ved dig, -se hvordan du reagerer på den".
Det samme gælder et litterært værk. Hvis en tekst er bygget over en idé, bliver den nemt til noget agitatorisk, -noget som ingen kunstnerisk værdi har i sig selv.
En flammende politisk tale er sjældent noget litterært mesterværk. F.eks. får Yahya Hassan nok ikke Nobelprisen i litteratur, -selv om det han siger, er vigtigt at få sagt.
Svar #8
30. januar 2016 af Stygotius (Slettet)
Det var dejligt. Tænk på at musik f.eks. overhovedet ikke kan udtrykke tanker, -kun følelser.
Skriv et svar til: Hjælp til forklaring af et citat fra Georg Brandes
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
