varmelære

Først og fremmest skal du holde dig formålet for øje:

det vil sige bestemme  en procentdel af den tilførte elektriske energi, der udnyttes til opvarmning af vandet.

Så vidt jeg kan se har du indregnet energi til opvarmning af glasset som nytteenergi, men til hvad nytte bruger man lige et varmt glas?

Du bør i starten af rapporten vedtage  nogle symboler for forskellige størrelser i forsøget, fx:

m_v :  Massen af vand    ( har du brugt, og det er OK ).
m_g : Massen af glas      ( har du ikke brugt )
osv:

Når du foretager beregninger, anvender du først disse symboler i dine udtryk/ligninger, hvorefter du indsætter værdierne for symbolerne.

Du skriver blot talværdierne efterfulgt af noget usystematiske enheder, hvilket gør at når man læser rapporten, roder man rundt efter tilsvarende talværdier for at prøve at finde ud af hvad det egentlig er du gør. Nogle steder sjusker du med enheder, så de er ikke nødvendigvis til nogen hjælp.  Det er ikke godt.

Men lad os nu sige at du finder en virkningsgrad, η = 1,054 = 105,4%, ( bemærk at virkningsgraden ikke har nogen enhed, for den er beregnet ved:  η = x [kJ] / y [kJ] = z [ ] ), så er dette jo åbentlyst forkert, for η kan ikke være større end 1.

Jeg må så spørge:  Hvorfra ved du at varmelegemet yder 300W?  Det står måske på varmelegemets mærkeskilt, men effekten afhænger jo af spændingen, der måske ikke er de nominelle 230V, men 236V. Så bliver effekten:  P = 300W * (236V)² / (230V)² = 316W.  ( Du kan jo prøve at tilslutte et voltmeter til stikkontakten ( pas på fingrene ) og se hvordan netspændingen svinger ). Endvidere skal du læse mærkeskiltet som:  P = 300W ± 5%.

Hermed falder virkningsgraden til:  η = 1,054 * 300W / 316W = 1,00.

Så lidt skal der til at ændre nogle decimaler, og grundet denne usikkerhed skal du ikke skrive størrelser som:
189689,55 kJ, men afrunde til fx 189,7 MJ. De sidste 4 decimaler er "helt ude i hampen".