Pendul?

Og  er matematisk pendul det samme som en pendul 

Citat fra Encyklopædien som du fik link til i en tidligere tråd:

Et fysisk pendul er et stift legeme med massen m, ophængt så det kan dreje sig om en vandret akse, som ikke går gennem legemets massemidtpunkt.
Et simpelt eller matematisk pendul er en partikel med masse m, som med en stiv, masseløs stang med længde L er ophængt sådan, at stangen kan dreje sig om en vandret akse gennem sit endepunkt.

Ved at indføre den reducerede pendullængde for det fysiske pendul fås det matematiske pendul.

korresponderende med
https://www.studieportalen.dk/forums/thread.aspx?id=1675875#1675961

#1 Nej

Et pendul kan være et matematisk pendul eller et fysisk pendul. Hænger man et lod op en snor, så det kan svinge frem og tilbage, så har man med tilnærmelse et matematisk pendul. Når man regner på et sådant pendul, regner man loddet for punktformigt og snoren som masseløs og ustrækkelig.

Tager man et kosteskaft, borer et hul på tværs et stykke fra tyngdepunktet og hænger kosteskaftet op på et søm, så det kan svinge om sømmet, så har man et fysisk pendul.

Matematikken for de to pendultyper er forskellig.

hvad med et konsik pendul. Og jeg forstår stadig ikke om en pendul er anerleders i forhold til matematisk og fysisk pendul

#5:  Prøv at google. Der er masser af links.

Fx:  https://da.wikipedia.org/wiki/Fysisk_pendul

Kort fortalt er et matematisk pendul en simpel model af et fysisk ( virkeligt ) pendul. Forskellen ligger altså i anvendte formler for svingningstid, mv.

Matematiske penduler findes ikke i virkeligheden.

Du kan tegne en "tændstikmand", men han findes ikke i virkeligheden.  ( forstå mig ret ). Det er en abstraktion, kaldes det vist.

Jeg har googlet "fysisk pendul" og har kun fundet et enkelt godt eksempel på et fysisk pendul. Det findes i en mekanisk metronom. Den har en stang, der går ned i en lomme i kassen. Nede i lommen er der øverst et ophæng, som stangen kan svinge om. Længere nede er der et blylod, så stang og blylod virker som pendul. På den øvre del af stangen er der et mindre lod, som kan skydes op og ned. Positionen af dette lod påvirker dels direktionsmomentet og dels inertimomentet. Stangen er inddelt med tydelige ridser og bag den er der en skala, der viser antal halve svingninger pr min ved den pågældende position af loddet.

Penduler laves ofte, så de kun kan svinge i en lodret plan. Der findes dog penduler, der kan svinge i alle vandrette retninger. Hvis deres svingningstid er uafhængig af svingningsretningen, kan de sættes til at udføre en cirkulær bevægelse. Så har man et konisk pendul. Det koniske pendul kan både forekomme som (tilnærmet) matematisk pendul og som fysisk pendul.

#7:  Alle praktiske penduler er vel fysiske penduler?

Man kan da ikke fremstille et lod med punktformig masse og en masseløs pendulstang.

#8

Et lod i en snor er selvfølgelig også et fysisk pendul, men afvigelsen fra teorien for matematisk pendul er lille. Jeg tror ikke, man kan påvise afvigelsen i et skoleeksperiment.

Min pointe var at finde en konstruktion, der klart viser, at teorien for det matematiske pendul ikke dækker alle tilfælde. Der synes jeg metronomen er et godt eksempel.

#9:  Det er definitionen jeg er efter:  Et matematisk pendul er og bliver en model.  Et fysisk pendul kan man holde i hånden: det eksisterer i virkeligheden.

På den måde er trådstarteren ikke i tvivl om forskellen, og om denne beror på en målbar forskel eller ej.

Et fysisk pendul er også en beregningsmodel. Den er mere generel end matematisk pendul. Det er pendulets opbygning, der bestemmer, hvilken model man bruger. For et lod i en snor er modellen matematisk pendul fuldt tilfredsstillende, men i tilfældet med metronomen er det nødvendigt at ty til modellen fysisk pendul.