Studievejledning

Spring fra folkeskolen til gym

14. maj 2016 af Nano16 (Slettet)
Hej. Er der nogle, der kan give mig svar på, hvordan springer fra niende klasse til gymnasiet er ( karaktermæssigt. ). Altså hvis man har et godt karaktergennemsnit i folkeskolen, vil det så falde eller stige på gymnasiet osv.

Brugbart svar (0)

Svar #1
14. maj 2016 af Smut1

Det er meget individuelt, men afhænger i høj grad af, hvilket gymnasium (+ studieretning) du vælger og hvilken folkeskole du kommer fra.

Jeg havde et godt gennemsnit i folkeskolen, som steg da jeg kom i gymnasiet, men jeg tror ikke, det er noget, man kan blive klog på.


Brugbart svar (0)

Svar #2
14. maj 2016 af ntrbd (Slettet)

I folkeskolen bedømmer lærerne din karakter "nedad". Dvs. de starter fra 12 og for hver fejl, ryger du ned mod den lave ende af skalaen.

På gymnasiet (stx) skal du selv arbejde din karakter opad fra -3. 

Det er i hvert fald den tilgang, lærerne på flere skoler selv har præsenteret.


Brugbart svar (0)

Svar #3
15. maj 2016 af JulieW99

Mit snit faldt fra 10 i folkeskolen, til 7,3 ved første standpunkt i 1.g. Det er meget individuelt og afhænger af dine lærere. Ved andet standpunkt steg det til 8,7.

Som skrevet før afhænger det af dig, dine lærere og ikke mindst studieretning. Men på gymnasiet arbejder man sig opad.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #4
16. maj 2016 af sjls

Jeg vil give #3 og de andre ret - det afhænger meget af en masse ting.
I gymnasiet er en af de store forskelle mht. karakterer dog, at man mundtligt bliver bedømt ud fra HVAD man siger, og ikke - som i folkeskolen - hvor MEGET man siger. Udover det, afhænger det jo selvfølgelig også af dine arbejdsvaner, hvordan dit gymnasium er indrettet, dine lærere og mest af alt - din motivation. Jeg gik ud fra folkeskolen med et snit på en omkring 8-stykker, så vidt jeg husker. I første standpunkt fik jeg 7.4, hvilket var en mindre nedgang, som jeg nok ville sige var skyldet min ikke så store motivation i starten af året. Andet standpunkt fik jeg dog 9.4, som vist nok også er det højeste gennemsnit, jeg i min tid har fået på standpunkt. Dette vil jeg nok mene skyldes, at jeg i gymnasiet har haft meget nemmere ved at sige noget i timerne, hvilket er ekstremt vigtigt for at få gode karakterer. Ellers har dine lærere jo næsten intet at bedømme dig ud fra - og specielt ikke når første standpunkt gives allerede 3 måneder inde i skoleåret.
 

Så - rådet er, at du skal forberede dig på at sige noget i timerne (men ikke for meget - det skal jo også være kloge ting, du siger), og ellers så lad vær med at bekymre dig for meget, hvis første standpunkt ikke går så godt. Som #3 og jeg kan bekræfte, kan dit snit meget vel stige i løbet af året, og første standpunkt betyder jo ingenting.

I min klasse er det meget forskelligt, hvordan folks karakterblad har ændret sig siden folkeskolen. Jeg kan nævne et par stykker, der er steget en del i forhold til folkeskolen, fordi de er blevet motiverede til at lære, men jeg kan samtidig også nævne en (eller måske to), der klarede sig helt fint i folkeskolen, men som nu klarer sig under gennemsnittet. Sidstnævnte skyldes højst sandsynligt manglende motivation.

I gymnasiet lærer du en masse nye metoder og får en dybere forståelse af fagene end i folkeskolen. Undervisningen er derfor også mere teoretisk i fx matematik, hvor du i modsætning til folkeskolen, hvor du bare skulle sætte nogle formler ind og løse et problem, i stedet skal lære om, hvorfor og hvordan de formler, er blevet til. 
Det kræver derfor også, at man følger med i timerne, men hvis man bare følger med, er det egentlig ikke så svært, da det plejer at være ret simple ting, man lærer om (i hvert fald i starten).
Nu kan jeg dog ikke udtale mig på vegne af alle studieretninger, da jeg kunne forestille mig, at en retning med fx Mat A, Fys B, Kemi B kræver (endnu) mere slid og motivation end min studieretning, som forresten er Engelsk A, Samf B, Religion B.


Svar #5
16. maj 2016 af Nano16 (Slettet)

Tak. Når man skal ud af 3G, og få sine afgørende karaktere ( dem man skal søge ind pæ gymnasiet på ), er det så nogle karakter lærerne har givet lige som de andre standpunkts. Eller er det SRP opgave, eksaminer osv?

Brugbart svar (0)

Svar #6
16. maj 2016 af sjls

Jeg går ud fra, du mener de karakterer, man søger ind på universitetet med :)

Men ja, udover dine årskarakterer i alle fagene, vil der også stå din AP og NV karakter (som dog ikke tæller med i gennemsnittet) samt din SRP og AT karakter (som begge har samme vægt som et A-fag) og selvfølgelig dine 7 eller flere eksamenskarakterer, hvis du tager ekstra fag.


Skriv et svar til: Spring fra folkeskolen til gym

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.