Studievalg og videregående studie

International Baccalaureate (IB)

26. august 2016 af eminence (Slettet)

Hej.

Jeg havde i starten af 9. klasse planer om at tage en IB, men da jeg var "skræmt væk" af transport, lektier mm., så blev det ligesom hurtigt droppet. I dag sidder jeg nu på HTX og fortryder mit valg, men har jeg nogle spørgsmål som jeg skulle have stillet for lang tid siden før jeg sætter mig helt på plads på min beslutning.

Jeg ved godt at uddannelsen er ret hård, og uddannelsen er på højt niveau, dog generer det mig ikke da jeg i den længste tid igennem folkeskolen ikke har kunnet lære engelsk, samtidig med at mine karakterer altid har ligget mere i toppen.

1) Er det muligt at skifte fra HTX grundforløbet til Pre-IB? Det ser ikke ud til at dette er tilfældet nogle steder, men der står heller ikke nogle steder at man ikke kan.

2) Er der nogle herinde der  har erfaringer med IB og kan sige fordele og ulemper ved uddannelsen?

3) Er der nogle der har viden om hvorledes uddannelsens elever er mere "accepterede" internationalt i forhold til andre gymnasier?

På forhånd, tak. :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. august 2016 af MaibritG

1) Er det muligt at skifte fra HTX grundforløbet til Pre-IB?
Jeg har aldrig hørt om det, da pre-IB kræver en bestået optagelsessamtale.

2) Er der nogle herinde der  har erfaringer med IB og kan sige fordele og ulemper ved uddannelsen?
IB'en er kun ideel, hvis du VED at du vil studere i udlandet - ellers er uddannelsen ikke besværet værd, da du sikkert vil stå ringere karaktermæssigt end dine medstuderende fra STX, HHX, HF og HTX. Det er simpelthen sværere at få et godt gennemsnit - og dertil er det langt nemmere at dumpe sit IB Diploma.

I mine øjne er IB'en håbløs bagud med sit fokus på udenadslære og begrænsede adgang til eksempelvis ordentlige lommeregner - er du glad for MathCAD eller Maple, så bliver du overrasket når du bliver præsenteret for TI-84+-lommeregneren (den var i hvert fald den eneste godkendte lommeregner tilbage i 2008-10).

3) Er der nogle der har viden om hvorledes uddannelsens elever er mere "accepterede" internationalt i forhold til andre gymnasier?
Flere udenlandske universiteter kender IB Diplomaet sammenlignet med de danske uddannelser, men det betyder ikke at en HTX'er ikke kan komme ind - og slet ikke hvis karakterne er bedre, når de omregnes.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Skriv et svar til: International Baccalaureate (IB)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.