kernekraft - HJÆLP

Betegnelsen kommer af, at der udvindes energi fra processer, der indvolverer atomkerner.

En atomkerne er opbygget af mindst én protron og et antal neutroner. De holdes sammen af nogle specielle kræfter, der kaldes kernekræfter. Protronerne er elektrisk ladede og frastøder derfor hinanden. Forestiller man sig, at man skal samle en atomkerne sammen af dens enkeltpartikler, kan man se, at der for de flestes vedkommende bliver noget energi til overs. Størrelsen af denne energi pr partikkel er afhængig af antallet af protroner og neutroner. Den er størst ved jern. Det giver en mulighed for at indvinde energi, hvis man kan samle kerner med lille masse, f.eks. brint, sammen til større kerner ( det kaldes fussion). Man kan også splitte meget store kerner til mindre kerner ( det kaldes fission). Begge processer virker, men fussionsprocessen er sværd at styre, hvorfor man bruges fissionsprocessen.

Man bruger oftest uran til processen. Hvis en urankerne rammes af en neutron med passende hastighed, vil neutronen blive optaget i kernen, som derved bliver ustabil og deler sig i to mindre kerner og to eller tre neutroner. Samtidig frigøres en stor energimængde som bliver til varme i reaktoren. Neutronerne kan bruges til at spalte andre urankerner med og derved holde processen i gang. Varmen bruges normalt til at bringe vand på dampform, så man kan drive en dampturbine.