Fysik

Emissionsspektrum

11. december 2016 af Idja (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hvorfor har et atom et emissionsspektrum?

Jeg ved det har noget med Bohrs atommodel at gøre, men jeg kan simpelthen ikke forklare hvorfor. Hvis der er en venlig sjæl derude, som vil hjælpe mig, ville det være fantastisk.


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. december 2016 af peter lind

Et emissionsspektrum består af linjer ved bølgelængder, der svarer til atomare overgange fra et højere til et lavere energiniveau. Et emissionsspektrum kaldes også for et linjespektrum


Svar #2
11. december 2016 af Idja (Slettet)

Tusind tak for svar, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor et atom har et emissionsspektrum?


Brugbart svar (0)

Svar #3
11. december 2016 af peter lind

Ja det har det. I Bohrs atommodel befinder elektronerne i forskellige energitilstande. En spring fra en højere energitilstand til en lavere energitilstand vil føre til udsendelse af en foton med en energi svarende til energiforskellen mellem de to tilstande. Dette svarer så igen til en bestemt bølgelængde


Svar #4
11. december 2016 af Idja (Slettet)

Så alle atomer har et emissionsspektrum, da der udsendes fotoner fra alle atomer, fordi fotoner ikke kan bringes til hvile?


Brugbart svar (0)

Svar #5
11. december 2016 af peter lind

Det er korrekt at alle atomer har et emissionsspektrum; men det skyldes at i alle atomer kan elektronerne kun befinde sig i enkelte energitilstande. Ved spring fra en energitilstand til en lavere bliver der så udsendt en foton med  en enrgi, som er lig med forskellen i energitilstandene


Skriv et svar til: Emissionsspektrum

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.