Med ild i ryggen resume af kapitel 7

Kapitel 7. De har overlevet en nat, og Klaus fatter ikke hvordan. Slagteren vågner med rim i skægget, og Klaus kan næsten ikke bevæge munden. De fandt en plads bag en lade der gav lidt læ. Inde i laden kunne de ikke være, fordi der var fuldt med mennesker. De stillede vognene tæt sammen. Lavede bål og spiste suppe. Så snart de havde fået varmen, krøb de sammen med alt deres tøj på inde i vognene. De maste dem helt tæt på hinanden under alle de tæpper og gamle sække de kunne finde. Ude på eftermiddagen passere de en stor flod og kommer til et område hvor vejen snor sig om de lave bakker i landskabet. Ved et vejkryds møder de en lang række af mennekser. De kommer østfra. Det første Klaus lægger mærke til er, at de ikke har nogen hestevogne med, bare en enkelt lastbil der kører bag dem. Rækken er bevogtet af soldater. Folk går langsomt, og pludselig er der en af dem der falder. Så skert det. En af soldaterne går hen til den faldne og retter sin pistol mod ham. Han skyder, og læsser liget op lastbilen. Klaus spørger hvem det er, og bonden siger det er russere og jøder fra arbejdslejre.

Du må også have en gooo' dagg :)

tusind tak :))