Fysik
Hoppende bold
Jeg har lavet forsøg med den hoppende bold og skal fokusere på nedenstående spørgsmål, som jeg gerne vil have hjælp til:
Beskriv hvordan man kan se at stedfunktionen stammer fra en hoppende bold.
Hvilke antagelser ligger til grund for den regressionsmodel (funktion) du har valgt.
I hvor høj grad er disse btingelser opfyldt.
De tre spørgsmål skal besvares i forbindelse med vedhæftede graf, lavet ud fra forsøget.
Svar #1
26. marts 2017 af hesch (Slettet)
I forbindelse med sådanne hoppende bolde har man et stødtal, der angiver forholdet mellem højderne på to på hinanden følgende hop. Stødtallet kan fx være 0,7.
Hvis dette stødtal nogenlunde kan eftervises ud fra graferne, kan der være tale om en hoppende bold.
Efterhånden - når hoppene bliver lavere - stiger hoppefrekvensen. Det har med
s = ½*a*t2 at gøre.
Opstil et udtryk for: Frekvens, F = 1 / t = . . . .
Svar #3
26. marts 2017 af Soeffi
#0- Beskriv hvordan man kan se, at stedfunktionen stammer fra en hoppende bold.
Svar: Du har gentagende parabler svarende til gentagende frie fald eller kast
- Hvilke antagelser ligger til grund for den regressionsmodel (funktion) du har valgt?
Svar: regressionsmaodellen er en parabel det passer med teorien om frit fald
- I hvor høj grad er disse betingelser opfyldt.
Svar : corellationen er 1,000 så det passer, at der er parabler, men der hvor parablerne sidder sammen, er der et problem. Ideelt set skulle de sidde sammen i en spids hver, men der er en runding, der kommer af, at bolden trykkes sammen og virker som en fjeder, når den lander.
Svar #4
26. marts 2017 af hesch (Slettet)
#3: Ad
Ideelt set skulle de sidde sammen i en spids hver, men der er en runding, der kommer af, at bolden trykkes sammen og virker som en fjeder, når den lander.
En bedre model end "fjedermodellen" ( F = Δx * k ) må være at kraften fra gulvet er proportional med arealet af den trykflade, som den deformerede bold danner med gulvet ( F = lufttryk * trykareal ). Hertil kommer deformationstab i boldens materiale, hvilke forklarer nævnte eksempel på stødtal < 1 i #1.
Man kan programmere en simulation af dette boldhopperi, og kan tilpasse lufttryk og deformationstab så at simulationen nogenlunde passer til målingen. Men denne simuleringsopgave hører nok ikke hjemme på B-niveau.
Ovenstående skrevet for at gøre opmærksom på, at verden nogen gange er skruet mere kompliceret sammen, end som så.
Skriv et svar til: Hoppende bold
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.