Studievalg og videregående studie

Optagelse på Medievidenskab?

26. april 2017 af stella97 (Slettet)

Hej alle :)

Jeg har i år søgt ind på Medievidenskab på SDU igennem kvote 2, og tænker hver dag på hvad jeg mon kan gøre hvis ikke jeg kommer ind, da jeg virkelig ikke har andet jeg hellere vil i livet.

Jeg blev student i 2016, og startede på multimediedesigneruddannelsen i håb om at forbedre mine muligheder for optagelse på medievidenskab, men jeg ved selvfølgelig ikke hvor meget det vil hjælpe.

Mit snit ligger på små 3,5 (3,8 med hurtigstartsbonus - ikke fordi det er meget bedre) da jeg havde mine daglige kampe med socialfobi og depression i gymnasiet, - begge to ting, som jeg efterhånden har rimelig godt styr på, og som ikke fylder en stor del af min hverdag længere. Det er virkelig ærgerligt, da jeg tit fik at vide at jeg havde evnerne til at få et nogenlunde højt snit, men blev selvfølgelig forhindret i det pga. ovennævnte problemer, og nu befinder jeg mig i en ret træls situation, hvor jeg ikke kan gøre noget for at ændre på det.

Jeg har søgt dispensation for adgangsreguleringen på baggrund af socialfobi, samtidig med at jeg har søgt standby og skrevet en motiveret ansøgning, og skal til at supplere med historie her i sommerferien.

Sidste år blev der optaget 140 ud af 431 der søgte, og på medievidenskab optager de 20% i kvote 2, dvs. der sidste år blev optaget 28 igennem kvote 2.

Det gjorde mig en smule deprimeret at tænke på, så jeg ville spørge herinde, om der er noget mere jeg evt. kan gøre, for at forbedre mine muligheder? Og hvordan ser det generelt ud for mig? Er det fuldstændig håbløst at håbe på at jeg en dag får en plads?


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. april 2017 af Moderatoren

Du kan se på det enkelte uddannelsessted hvad de lægger vælgt på i forhold til kvote 2 ansøgninger.


Svar #2
26. april 2017 af stella97 (Slettet)

#1

Du kan se på det enkelte uddannelsessted hvad de lægger vælgt på i forhold til kvote 2 ansøgninger.

Det ved jeg godt, og de lægger vægt på gennemsnittet af de specifikke adgangskrav (Dansk A, Historie B, Tysk B/Kommunikation/IT A (som jeg har) og Engelsk A) samt en motiveret ansøgning :)

Men det var nu bare mere om hvor meget det vil nytte at søge dispensation, og om man kan få noget ud af det?


Brugbart svar (0)

Svar #3
28. maj 2017 af klotte (Slettet)

Det vigtigste er om du er færdigbehandlet for din depression og sociale fobi. For i alle job og alle studiemiljøer skal man jo være sammen med mennesker. Er du færdigbehandlet skal du lægge stor vægt på dette.


Skriv et svar til: Optagelse på Medievidenskab?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.