Fysik

Radiobølger?

15. maj 2017 af bruh420 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej. Er der nogen der kan hjælpe mig med det her spørgsmål? Har radiobølger en effekt på celler? Både i menneskekroppen og egentlig bare alle andre levende celler. Tak.


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. maj 2017 af hesch (Slettet)

Radiobølger er et elektromagnetisk felt, og indeholder derfor en magnetisk komponent.

Man ved at man bl.a. kan påvirke/styre en forbrændingsproces ( ændre kemiske reaktioner ) vha. et magnetfelt. Når mennesket/dyr fordøjer føde, er der tale om en forbrænding, der grundet enzymer kan foregå ved lave temperaturer ( 37C ). Under denne forbrænding kan der dannes frie radikaler, der er agressive og kræftfremkaldende. Til alt held dannes der andre enzymer, der angriber og neutraliserer disse frie radikaler, hvilket dog indebærer at radikale og enzym skal kunne komme i indgreb med hinanden ( som når rumfartøjer foretager en sammenkobling ).

Normalt er det ikke et problem, for begge involverede molekyler svinger hid og did, og til sidst skal det ved en tilfældighed nok lykkes dem at sammenkoble grundet at de danner den korrekte rumvinkel med hinanden.

Hvis den kemiske reaktion sker i et magnetfelt, og både radikal og enzym har en magnetisk dipol, vil de to molekyler imidlertid "ensrettes", og sammenkoblingen kan derfor ikke ske ved en tilfældighed med samme sandsynlighed.  Dvs. at hyppigheden af visse kemiske reaktioner ændres i et magnetfelt, og at der derfor bl.a. kan ske en ophobning af frie radikaler.  Det er forklaringen på at man kan ændre en forbrændingsproces vha. et magnetfelt.

Man kan så sige at disse radiobølger svinger, og at deres magnetfelt derfor ustandseligt skifter retning, men mindre molekyler kan sagtens følge med i disse retningsskift, skal vi sige op til et par MHz, hvilket udnyttes i en MR-scanner ( Magnetic Resonans scanner ).

Jeg har ikke nogen officiel kilde til min forklaring, men har ladet mig det fortælle af en forsker ved Risø med speciale i forbrændingsteknik. Men altså man bliver jo ikke hammersyg bare fordi man passerer under en højspændingsledning. Der skal længerevarende eksponering til, og vi har jo trods alt overlevet i jordens magnetfelt.

PS:  I Japan har man lavet undersøgelser, der tyder på at kraftige magnetfelter kan få kroppen til at danne enkelte abnormt store blodlegemer.  Disse kan forårsage blodpropper i fx hjernens små kapillarer fordi de simpelthen ikke kan passere.


Brugbart svar (0)

Svar #2
15. maj 2017 af Eksperimentalfysikeren

Derudover er der en varmeudvikling, som afhænger af radiobølgernes intensitet og frekvens. Det benyttes til varmebehandling af patienter, men skal foretages med forsigtighed. Hvis intensiteten er for stor og behandlingen varer for længe, kan vævet blive varmet så meget op, at det tager skade. Der er tale om ret store intensiteter, mange gange den intensitet, der stammer fra en mobiltelefon holdt direkte op til øret. Radarteknikkere skal passe på med varmepåvirkningen. De arbejder så tæt på senderen, at opvarmningen kan blive farlig.


Skriv et svar til: Radiobølger?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.